Normalt købes handelsgødning færdigblandet hos forskellige producenter, men nu kan større landbrug komme til at stå for blandingen selv.
Fynske Flex Fertilizer System har udviklet gødningssystemet til flydende gødning, som har fået navnet Flex-On-Farm, der kan opstilles direkte på det enkelte landbrug. Med anlægget kan landmanden selv blande alle nødvendige gødninger uden brug af mellemled. Systemet er egnet for enkeltlandbrug eller flere landbrug, der samarbejder om dyrkningsarealer på minimum 500 hektar.