Lyt til artiklen:

Udbetalinger til minkavlere nærmer sig én milliard

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Det samlede udbetalte beløb på næsten én milliard er et lille skridt på vejen mod de knap 12 milliarder kroner, som regeringen og aftalepartierne har afsat til erstatning for blandt andet skindværdi, tempobonus, honorarer til landets avlere.

Status på udbetalingerne fredag den 16. april lød på 56, 5 millioner kroner til honorarer for aflivning af mink, 631 millioner kroner til erstatning for skindværdi og 181,9 millioner kroner til udbetalt tempobonus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftaleparterne har samlet afsat mellem 10,8-11,8 milliarder kroner til samlet erstatning i årene 2022-2030, erstatning i 2021 for aflivede, ikke pelsede dyr, dvaleordning, lukkeomkostninger og indsats i Finansiel Stabilitet for konkursramte avlere.

Den endelige skinderstatning forventes først udbetalt efter afholdelse af auktioner i efteråret 2021, skriver Fødevarestyrelsen.

Den politisk aftale om erstatning til minkbranchen er indgået mellem mellem regeringen, SF, De Radikale, Venstre og Liberal Alliance.