Automatisk oplæsning:

Fordobling af budget til minkopgravninger møder kritik

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Det møder kritik i Folketinget, at budgetrammen for opgravning af aflivede mink er dobbelt så stor som først antaget.

Først blev det anslået, at det ville koste omkring 80 millioner kroner at grave de aflivede mink, som ligger ved Nr. Felding ved Holstebro og i Kølvrå ved Karup, op.

Nu har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bedt Finansudvalget om at godkende et samlet budget på 150 millioner kroner, og det møder kritik fra blandt andre Dansk Folkeparti og Venstre.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Hele mink-sagen bærer præg af fartblindhed - alt for hurtige beslutninger. Det tyder stigningen i budgetrammen også på. Det er ikke o.k., for det er jo dine og mine penge, skattekroner, der skal bruges til at betale med. Hvis man søger om en budgetramme, er det vel, fordi man forventer at bruge pengene, siger René Christensen (DF), medlem af Finansudvalget og formand for Miljø og Fødevareudvalget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fødevarestyrelsen afviser dog, at budgetrammen skal ses som udtryk for, at opgravningen bliver dobbelt så dyr, men i stedet er til ubekendte. Ifølge direktør Nikolaj Veje forventer man, at det kommer til at koste 72,5 millioner kroner at grave minkene op.