Lyt til artiklen:

Granskningskommission af forløbet i minksagen er planlagt

00:00
Hastighed: ???x
01:03

Granskningskommissioner er en ny undersøgelsesform, der er forankret i Folketinget og ikke i regeringen og justitsministeriet som det er tilfældet ved undersøgelseskommissioner, skriver Folketinget.

Granskningsudvalget blev skabt, da flere partier i Folketinget krævede en undersøgelse af forløbet i minksagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reglerne for granskningskommissioner ligner dem for undersøgelseskommissionerne, f.eks. med mulighed for indkaldelse af vidner, men det er tænkt som en lettere proces, der gennemføres hurtigere og med et mere afgrænset område.

Tidsrammen for en granskningskommissions undersøgelse er 12 måneder. Det betyder, at genstanden for undersøgelsen ikke bør være større, end at sagen kan afsluttes inden for tidsfristen.

Som ved en undersøgelseskommissionen har granskningskommissionen ikke nogen dømmende myndighed.

Granskningskommissionen kan undersøge og redegøre for et forløb, men hvis en minister skal stilles til ansvar, skal Folketinget efterfølgende gå videre med det, skriver Folketinget.