Lyt til artiklen:

Ny aftale: Snart må praktikanter igen rejse til Danmark

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Med aftalen om en gradvis genåbning af rejser ind og ud af landet er døren for udenlandske landbrugspraktikanter igen blevet åbnet.

Fra 21. april kan de igen rejse ind i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det glæder Landbrug og Fødevarer.

- Det er en kæmpe lettelse, at regeringen har lempet coronarestriktionerne og åbnet for praktikantordningen i første fase af genåbningen. Danske landmænd har siden 3. februar måtte klare sig med færre hænder til samme mængde arbejde, hvilket har lagt et enormt pres på medarbejderne på de berørte bedrifter. Samtidig har flere udenlandske unge måtte omlægge deres uddannelse, da de ikke har kunne gennemføre deres planlagte praktikophold i Danmark, skriver Lone Andersen, viceformand i Landbrug og Fødevarer, i en mail.

- Landbrug & Fødevarer har arbejdet intensivt for en genåbning af praktikantordningen i første fase, da praktikanterne indgår på lige fod med øvrige medarbejdere og elever i udførelsen af arbejdet på de danske bedrifter, hvilket gør dem uundværlige. Derfor er vi selvfølgelig tilfredse med, at regeringen og folketingets partier har prioriteret udenlandske praktikanter i genåbningen, skriver hun.

- På baggrund af genåbningen er det nu afgørende, at praktikanterne rent faktisk har mulighed for at søge om opholdstilladelse og starte deres praktikophold i Danmark hurtigst muligt. Derfor vil Landbrug & Fødevarer gå i dialog med Udlændinge- og integrationsministeriet herunder Styrelsen for International Rekruttering og Integration om at sikre en effektiv sagsbehandling inden den 21.