Automatisk oplæsning:

Formand for Vestjysk: Stop med at aflive dansk landbrug for at få stemmer

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Enhedslisten vil tage over 500.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Det er et skoleeksempel på en politisk dagorden uden logik, mener formand for Vestjysk, Søren Christensen.

For at reducere CO2-udledningen skal 21 procent af det danske landbrugsareal omlægges til skov, natur eller flerårige energiafgrøder inden 2030, hvis det står til Enhedslisten. Men det er en plan, der ikke giver mening i forhold til hverken klima, økonomi eller sund fornuft, mener formand for Vestjysk, Søren Christensen.

Det skriver Vestjysk i en pressemeddelelse.

- Vores behov for råvarer fra landbruget bliver ikke reduceret 21 procent bare fordi, der bliver udtaget 21 procent af arealet. Der vil stadig være en efterspørgsel, som vi så vil være nødt til at imødekomme ved hjælp af importvarer, siger Søren Christensen og fortsætter:

- Det vil kunne reducere den danske CO2-udledning at udtage arealer, men det vil samtidig bidrage til, at udledningen øges mere end tilsvarende i andre lande, hvor de har mindre effektive dyrkningsmetoder, og dermed skal bruge flere ressourcer og tage mere areal under plov for at opnå det samme udbytte. Så vi flytter bare problemet. I dansk landbrug er der allerede stort fokus på og ambitiøse planer for grøn omstilling og klimavenlighed, så hvorfor skulle vi ikke gøre brug af vores ekspertise?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Behov for danskproducerede varer

Formanden peger på, at en så kraftig reduktion af landbrugsarealet, og dermed også arbejdspladser, vil være særligt uønskeligt i den aktuelle corona-situation.

- Vi har nu mere end nogensinde før brug for arbejdspladser og brancher, der fungerer og skaber kredsløb for at få Danmark tilbage på ret køl, for vi står med en kæmpe regning på grund af corona, og der er mange erhverv, der allerede har det svært og har måtte afskedige mange medarbejdere. Så at flytte landbrugsproduktion ud af landet er det sidste, vi har brug for, siger Søren Christensen og fortsætter:

- Jeg ser alt for mange politikere, som sidder i deres egen lille boble og laver politik ud fra, hvad de tror, giver flest stemmer. Ofte medfører det politiske udspil uden sammenhæng med virkeligheden, der vil have store konsekvenser, hvis de bliver gennemført. I min optik er det på tide, at de politikere kommer ud af boblen, forholder sig til realiteterne, og stopper med at forsøge at aflive dansk landbrug for at få stemmer.