Lyt til artiklen:

GPS-tyve på spil igen: Alarmen skræmte dem væk

00:00
Hastighed: ???x
01:13

Mandag aften 23.20 gik alarmen hos Thingstrup Maskinstation ved Holstebro, og det sparede maskinstationen for et anseeligt beløb.

Tyvene havde forsøgt at stjæle fire GPS-antenner fra New Holland-maskiner, men nåede kun at løsne den ene, inden de forsvandt, fortæller kørselsleder på maskinstationen, Rene Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der var fodaftryk på fire maskiner, og de nåede at løsne en antenne. Så alarmen har sin virkning. Hvis ikke den var gået, havde de nok taget endnu mere, siger han.

Det oplevede maskinstationen sidste år. Her stjal GPS-tyvene for over en million kroner, fortæller Rene Sørensen.

Derfor fik Thingstrup Maskinstation også installeret alarmen.

- Det er jo positivt, at det virker. Jeg havde frygtet lidt, om det overhovedet ville hjælpe, men tyvene flygtede øjeblikkeligt, siger han.

Selv om maskinstationen slap nådigt, vil han gerne advare andre om, at GPS-tyvene er på spil igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu har de været stille noget tid. Men sidste gang, de stjal noget hos os, stjal de fra fire andre, siger han.