Automatisk oplæsning:

Agerskovgruppen: Skam og tavshed redder ikke klimaet

00:00
Hastighed: ???x
00:00

- Sådan som regeringen arbejder, er strategien angiveligt, at jo strammere restriktioner og begrænsninger, jo mere populære bliver de i befolkningen. Det er katastrofalt for landbruget, og vores folkevalgte gør ingenting, kritiserer Agerskovgruppens formand Jens Peter Aggesen.

- Som det vel nok mest regulerede civile erhverv - på nær praktiserende læger og apotekere - er vi i Agerskovgruppen og i landbruget godt klar over, at det er en kompliceret sag for regeringen at tilfredsstille nogens ønske om handling i såvel klimaspørgsmål som miljøspørgsmål.

På den ene side den del af befolkningen - og hermed mange politikere - der primitivt og forenklet tror, man kan afskaffe udledningen af klimaskadelige gasser ved at forbyde eller afgiftsbelægge den. Den slags fungerer kun i en Pixi børnebog.

Vupti, længe før tankerne er tænkt til ende, fik vi en klimalov. Hvor svært kan det være, spørger de mest naive borgere, inden de når at trække den første mundfuld iltmættet luft ned i lungerne for øjeblikket efter at udånde det som klimaskadelig CO2.

Daglige indkøbskøreture i bilen, mad på bordet, varme i rørene, lys i pæren, køleblæser på serveren og en velfortjent flyvetur med hele familien. Og så er det jo nemt at rette fokus mod andre end en selv og udpege syndebukke. Her er de få danske landmænd jo nemme ofre. Sådan er politik og sådan er folkeopinionen, som den er mest.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er jo ikke det smukkeste, verden har set. At modelberegne alting og så lade teoretiske reduktionsmål styre verden fremfor at sætte sig ind i de sammenhænge, der findes ude i virkeligheden, forklarer Jens Peter Aggesen.

Kikkerten for det blinde øje

Fordi, det nu er gået op for regeringen, at næste generation af vandområdeplaner og klimaspørgsmålet fagligt set er meget kompliceret, famler man i hjælpeløs bureaukratisk blindhed, og går mere efter at være populære i befolkningen end efter at redde klimaet. Kikkerten er for det blinde øje, og man ser slet ikke landbruget som det erhverv, der i årevis har arbejdet for og med det, man i dag kalder grøn omstilling.

- Vi har øget udnyttelsen af naturgødningen så meget, at vi i dag bruger under halvdelen af den kunstgødning, vi brugte i 1980-erne. Og har alligevel meget højere udbytter. Vi fandt på økologien, men ved nu også, at det langtfra er den bedste løsning for at mindske udledningen af klimagasser. I tusind år har vi pløjet og vendt jorden hvert år, men er for længst begyndt at arbejde med andre metoder, der ikke i samme grad belaster klimaet. Vi skaffer i dag langt mere mad til mennesker med brug af færre ressourcer og på fortsat færre dyrkede arealer, oplister Jens Peter Aggesen.

Omstillings-ivrige

I Danmark er vi verdensmestre i produktion af livsvigtigt protein til menneskeføde.

Landbrugets produktion - også den animalske produktion - har jo altid været plantebaseret og vi klimakompenserer tilmed på vore egne marker ved at dyrke sunde og høje udbytter på den jord, vi har til rådighed. Det er mange årtier siden, vi stoppede med at indvinde nyt land og opdyrke naturarealer til afgrøder. I stedet afgiver landbruget i Danmark hvert år arealer til natur og skovtilplantning. Landbruget er en del af løsningen på de klimaproblemer, kloden står overfor.

- At lukke dansk landbrug vil, i samme øjeblik, det sker, gøre klimaproblemerne større, konkluderer ikke bare Jens Peter Aggesen, men alle de, der tør regne lidt på helheden.

Forskere er enøjede

At spørge en forsker i CO2-reduktion, om CO2-udledningen vil stige eller falde, hvis man slagter en gris eller en ko, er simpelthen for naivt. Naturligvis vil grisen stoppe med at trække vejret og stoppe med at sende CO2 ud igen fra sine lunger. Derfor kan samme forsker helt primitivt og enøjet argumentere for at stoppe eller reducere kødforbruget og stoppe med at producere kød eller mælk.

- Lige så primitivt kan man jo argumentere for, at hver gang man erstatter en stedmoderblomst med en veltrimmet hvedeplante, øger man CO2 indlejringen i jorden. Skal vi så forbyde stedmoderblomster, spørger Jens Peter Aggesen og sender følgende melding til et flertal af formændene i landboforeningerne.

- Er I virkeligt så optaget af, hvad spindoktorerne i Landbrug & Fødevarer dikterer af taktisk tavshed eller syltekrukkemøder med regeringens og styrelsernes embedsmænd for at opnå det, uvidenhed og forskningsmæssig nærsynethed dikterer? Hvis befolkningen og politikerne overhovedet skal fatte en flig af, hvordan klima- og miljøproblemer skal løses, bliver vi nødt til at fortælle, hvordan helheden fungerer herude i det praktiske landbrug.

Er det sådan, at organisationerne lader spin, glimmer og eget image gå forud for medlemmernes interesse?

- Kom nu ind i kampen, det er det, kollegerne har valgt jer til.

Power to L

Lige nu er toppen af dansk landbrug og Axelborg nærmest mest optaget af, at Mette Frederiksen og hendes ministre har sagt, at der fortsat skal være landbrug i Danmark, at det er godt for beskæftigelsen, og at de godt ved, at udflagning at enhver gris, enhver liter mælk og ethvert kilo brødhvede og maltbyg, koster på klimakontoen.

- Men derfra og så til at indtage radiotavshed i håbet om en god løsning i morgen, er altså en tand for naivt. Vi skal da fortælle alt det, vi ved og det, vi har præsteret i landbruget. Vi skal ikke bukke og undskylde, men råbe det ud, højt og tydeligt, så både befolkning og naive politikere på jagt efter stemmer ved at nedgøre og udskamme landbruget som klimasyndere, kan forstå det.

Det er fint med de fremtidsdrømme, hvor vi ude i Nordsøen og andre steder vil skabe en Power to X løsning med en vindenergi-ø, tusindvis af ingeniørjobs, og forlods en masse CO2-udledninger til stål, beton og opfyldning af de mange hektarer store øer på et 25 meter dyb havbund.

- Hjælp os med at fortælle, at vi i landbruget og skovbruget allerede i dag opsuger CO2 fra luften, fordi vi er gode til at producere fødevarer. Det er vores velkendte Power to L (landbrug), som allerede er opfundet og i fuld drift. Lad os bruge det til det yderste.

Fortæl sandheden

- At reducere udledningen af klimagasser fra landbruget til nul, som nogle angiveligt tror, man kan, er frygteligt naivt.

Det er strudsepolitik blot at fortælle, at en gris, en ko eller et andet levende væsen ikke udleder CO2, hvis dyret ikke findes. Hvad med de mange mennesker, der udleder CO2, hver gang de har haft en mundfuld luft i lungerne?

- Vi bønder er en del af en helhedsløsning, og en afgrænset nul-løsning for landbruget er hverken godt for menneskeheden, det danske samfund eller danskerne. Hjælp nu os i Agerskovgruppen med at fortælle, hvordan det hele hænger sammen i stedet for at stikke hovedet i busken, fordi noget synes svært. Drop det taktiske spin og fortæl højt og tydeligt, hvordan det hænger sammen. Man kan ikke redde klimaet på løgne, fordrejninger og - tavshed!

- Lige så lidt hilsen som at vedtage nye reguleringer og lovgivning alene baseret på en frygt i en fremtid, man faktisk ikke kender og ikke kan gennemskue, lyder Jens Peter Aggesens til lovgiverne.