Lyt til artiklen:

Morsø Landbrugsskole udvider med 17 hektar og ny traktor

00:00
Hastighed: ???x
03:43

Morsø Landbrugsskole udvider med 17 hektar, en ny traktor og flere dyr til husdyrholdet.

Det skriver Nordic Food College i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med den nyligt indkøbte jord samt yderligere fem hektar opkøbt for halvandet år siden, råder Nordic Food College nu samlet set over 74 hektar jord og et mangfoldigt husdyrhold. Herudover har skolen et bredt udvalg af maskiner til bearbejdning af jorden, heriblandt store traktorer med autostyring, diverse grøntsagsmaskiner som fx kartoffellæggere, hyppere, optagere, radrensere og plantemaskiner, og senest er der indkøbt en lille traktor med autostyring til rensning mellem afgrøderne på grøntsagsmarker, i vinmarken og æbleplantagen.

- Vi har virkelig meget at byde på i den praksisnære undervisning. Typisk forlægger landbrugsskoler en stor del af undervisningen vedrørende husdyr til lokale landbrug, men på Morsø Landbrugsskole råder vi over egen gård med ca. 50 stk. kvæg, 20 kødkaniner, 25 geder, 5 heste og et mulddyr, 100 høns og snart også 10 Ertebøllefår. Hertil kommer en mindre krybdyrsafdeling, der også huser fugle, mus og rotter. Endvidere har vi en omfattende og meget varieret egenproduktion af grøntsager, korn, krydderurter, frugter og bær, ligesom vi råder over en vinmark samt en æbleplantage med ca. 20 forskellige æblesorter. Som elev hos os, er man med andre ord garanteret en både alsidig og omfangsrig praksisundervisning, hvad enten man har valgt at specialisere sig inden for planter, husdyr eller jordbrug, lyder det fra forstander og uddannelseschef Jonas Lundgren Bach Korsgaard fra Morsø Landbrugsskole.

Den direkte adgang gør en forskel

Al Nordic Food Colleges jord ligger i umiddelbar tilknytning til skolen. Således kan man tilgå samtlige af skolens marker uden at skulle køre på offentlig vej, hvilket blandt andet betyder, at skolens elever har adgang til at øve sig på fx traktorkørsel, selvom de endnu ikke har erhvervet sig traktorkørekortet.

Det kræver blot, at de øver sig under opsyn og holder sig på skolens grund.

Og det er blot én af mange fordele.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan mærke, at praksisnærheden giver fagligheden et løft på rigtig mange områder. I og med at alle faciliteter ligger lige omkring skolen, bliver de også brugt som en aktiv del af undervisningen hver eneste dag. Der skabes en helt anden læring, når vi fx lige kan smutte ud og arbejde med ploven og i praksis kan vise eleverne, hvordan furerne kommer til at ligge ved forskellige indstillinger, sammenlignet med hvis vi blot stod i et maskinhus og lærte dem om plovindstillinger. Det giver helt sikkert også et ekstra aspekt i undervisningen for fødevareeleverne i Culinary-afdelingen, når de kan hente friske råvarer lige uden for døren - råvarer de måske endda selv har været med til at dyrke. Der er ingen tvivl om, at den høje grad af praksisundervisning er til stor gavn for både vores elever og de læremestre, der indgår uddannelsesaftaler med elever fra Nordic Food College. De får elever, som kan noget med både hoved og hænder, og som har de fundamentale kompetencer på plads, allerede når de møder op på første arbejdsdag. Dét sparer helt sikkert læremestrene for en masse grundoplæring, og det er noget, de sætter stor pris på, fortæller Jonas Lundgren Bach Korsgaard.

Til trods for, at det blot er halvandet år siden, EUC Nordvest kunne byde første elevhold velkommen på Nordic Food College, lader det allerede til, at det visionære helhedskoncept og den omfattende praksisundervisning har vundet indpas hos de unge. Søgningen på jordbrugs- og fødevareuddannelser på Nordic Food College er næsten fordoblet fra 2020 til 2021, og noget tyder således på, at helhedstankegangen og hele fra-jord-til-bord-konceptet er noget, der appellerer til de unge