Lyt til artiklen:

Debat: Landbrug og natur-nationalparker er modsætninger

00:00
Hastighed: ???x
02:55

Landbrug & Fødevare (L&F) vil bakke op om natur-nationalparkerne lyder det nu fra næstformand Lone Andersen og Henrik Bertelsen, begge fra L&Fs Familiebrugssektion.

En natur-nationalpark er noget helt andet end de nationalparker, vi kender.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I en nationalpark trives landbrug og natur side om side, uden store indhegninger, der er til gene for alle. Blandt andet har Thy Nationalpark været en stor succes.

En natur nationalpark derimod, er et stort indhegnet område. Her må ikke være landbrugsdrift, jagt eller fældning af træer. Driftsomkostningerne vil blive astronomiske, hvis dyrene i de 15 store parker, skal tilses efter gældende lovgivning, som også gælder for landbrugsdyr. Det er vel også derfor, der er lagt op til at fravige gældende dyreværnslovgivning i disse parker. Det betyder, at vi igen kan opleve misrøgt af dyr til fordel for biodiversitetsfantasier med helårs græssere (kvæg og heste) uden vinterfodring.

Nuværende naturplejere, landmænd og jægere forvises fra parkernes områder.

Det vil skabe en stor ubalance i forhold til udbud og efterspørgsel af græsarealer, med store omkostninger til følge for vi dyreholdere, der har plejet arealerne i årevis.

Natur-nationalparkerne er opfundet af de rødgrønne, Danmarks Naturfredningsforening og flere andre. Gennem disse parker kan deres biologiske verdenssyn i første omgang overtage den danske statsejede natur. Naturstyrelsen skal således stå for opførelse og driften af natur-nationalparkerne, styret direkte fra København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvordan kan L&F acceptere denne vanrøgt/sult af husdyr? Modsat har jeg flere gange observeret, hvor "modige" L&F har været, når en kollega først har mistet sine penge, og herefter sin forstand, og efterfølgende har misrøgtet sine dyr. Ja, så er der mange heriblandt L&F til at fordømme den stakkels mand.

Hvis L&Fs folkevalgte er så lette at narre, som det ser ud til med opbakning til natur-nationalparker, forstår jeg bedre hvorfor politikerne tør præsentere landbruget for flere uopnåelige krav, angående N reduktion og CO2 afgifter.

Både politikerne og L&F burde være advaret: Statens håndtering af mink skandalen til ca. 19 milliarder samt statens/naturstyrelsens manglende succes med dyrehold hidtil i f.eks. Mols Bjerge, styret af biologerne, og som har været en katastrofe for dyrene burde jo få advarselslamperne til at blinke.

Som bosiddende i Jammerbugt kommune, og naturplejer i ca. 40 år har jeg fået erfaring for egen regning. Denne erfaring ønsker de offentlige instanser ikke at gøre brug af. De vil hellere bruge skatteydernes penge til at finde ud af det, vi private har lært i en lang årrække. Og de ved det er hårdt arbejde - derfor tilpasser de nu loven til deres egne arbejdsforhold og ikke til dyrenes bedste. Hvordan L&F kan støtte det - ja det er ubegribeligt for en almindelig landmand.