Lyt til artiklen:

Landbrugets skæbnestund

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Vi har allerede flere gange de seneste par år oplevet, hvor alvorligt landbruget kan rammes, når regeringen og dens støttepartier omsætter deres virkelighedsfjerne ideologi til konkret handling. Efterafgrødekrav og reducerede kvælstofnormer mærker vi allerede. Minkerhvervet blev afskaffet i overensstemmelse med de røde partiprogrammer. Arveafgiften er hævet markant. Bare for at nævne nogle få eksempler på regeringens tilgang til landbruget og erhvervslivet.

Den umulige fødevareminister, Mogens Jensen (S), nåede kort før sin afgang at lancere en ambition om at beskære den direkte landbrugsstøtte med 20-30 procent, men hans efterfølger, Rasmus Prehn (S), har tilsyneladende ikke spillet videre med den idé, som kan blive dyr for landbruget. Men Mogens Jensen afslørede med sine udtalelser trods alt lidt om den tankegang, regeringen og dens støttepartier arbejder ud fra.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I skrivende stund kender vi ikke regeringens udspil til politiske forhandlinger om dansk landbrug, hvor emner som klima og vandplaner utvivlsomt kommer til at dominere.

Men vi ved, at der er et udspil på vej, og flere partier og organisationer er allerede gået i medierne med deres budskaber som optakt til forhandlingerne.

Og det, der allerede har været fremme, er stærkt bekymrende.

For eksempel vil De Radikale halvere landbrugets CO2-udledning og styre landbruget i retning af flere fødevarer direkte til human ernæring ved at flytte støtte til den slags afgrøder. Og forskningen i plantebaseret ernæring skal statsstyres i samme retning.

Og naturfredningsforeningen kræver flere arealer udlagt til natur med vildtlevende heste og grise - og naturlig vandstand. Der skal være restriktioner mod import af soja, og landbrugsstøtten fra EU skal gøres betinget af klima-, natur- og miljøtiltag, hvis det står til DN.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet forestiller naturfredningsforeningen sig en fremtid, hvor husdyr skal fungere som nyttedyr. For eksempel skal høns ifølge DN spise nedfaldsfrugt i frugtplantager, og grise skal vender jorden.

Foruden udtagelse af 100.000 hektar lavbundsjord, som foreningen tidligere har aftalt med Landbrug & Fødevarer, vil DN udtage yderligere 500.000 hektar landbrugsjord.

Med så rabiate forslag i spil, er det selvfølgelig opløftende at se, at Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, tilsyneladende er indstillet på, at Venstres skal forhindre en rød massakre på dansk landbrug. Men det er desværre reelt ligegyldigt, hvad Jakob Ellemann siger, for der er rødt flertal, og han kan ikke gøre ret meget for at forhindre en rød massakre.

Og skal vi udsættes for en massakre, kan man sige, at det kan være ligegyldigt, om vi skal dø lidt eller meget. Ingen af delene bør oppositionen tage et medansvar for. Så vil det være bedre at lade regeringen og dens støttepartier gå planken ud. Ellers bliver det umuligt at rydde op, når den røde fløj vælter, fordi et medansvar også forpligter til at holde fast i tosserierne efter et valg.

Venstre og den øvrige opposition vil derfor stå stærkere ved at stå frit og ikke tage medansvar for en reel dødsdom, som man kan frygte, der lægges op til.