Automatisk oplæsning:

Omsætningen faldt hos Goodvalley i coronaår

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Som følge af den globale pandemi og truslen fra afrikansk svinepest faldt omsætningen for danskejede Goodvalley i 2020.

I det netop offentliggjort årsregnskab fra danskejede Goodwalley kan effekten af verdenssituationen tydeligt mærkes.

- Mens året begyndte godt med høje svinepriser og høj effektivitet, satte Covid-19 et brat stop for den positive udvikling, skriver Goodvalley i den netop fremlagte årsrapport.

Epidemien betød lavere afsætning til blandt andet restauranter og foodservicebranchen. Samtidig gav et udbrud af afrikansk svinepest i Tyskland også et negativt aftryk på årsregnskabet.

Det udfordrende år har betydet et fald i omsætning på 63 millioner kroner. Omsætningen faldt til 1,46 milliarder kroner i 2020 mod 1,53 milliarder kroner året før.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- 2020 var et år med udfordringer, man ikke før har set, samt usædvanlige markedsvilkår, og vi er stolte af at kunne fremvise et solidt driftsresultat og stærke finansielle resultater baseret på vores dedikerede medarbejderes ekstraordinære disciplin og arbejdsindsats gennem en tid, udtaler direktør Hans Henrik Pedersen i pressemeddelelsen.

Sammenlagt kommer Goodvalley ud af 2020 med en driftindtægt (Ebitda) på 233 millioner kroner og en overskud på den primære drift før skat (Ebit) på 71 millioner kroner. Samlet set bliver det dog til et underskud på 86 millioner kroner før skat. Til sammenligning genererede Goodvalley et overskud på 188 millioner sidste år.

Efter korrektion på besætningsværdi med videre ender virksomheden med et justeret overskud på 93 millioner kroner.

Forventer fremgang i 2021

I det kommende år forventer virksomheden at få sat omsætningen højere op.

- I 2021 forventer Goodvalley at generere en omsætning mellem 1,4 og 1,6 milliarder kroner, samt en justeret driftsindtægt på mellem 230 og 280 millioner kroner, skriver Goodvalley i sin årsrapport.

Den forventede fremgang baseres på relativt stabile svinepriser sammenlignet med gennemsnitsprisen i 2020.

Ukrainsk afdeling gik frem

Goodvalley i Polen, der står for størstedelen af virksomhedens omsætning, havde et fald i omsætningen. Således omsatte man i 2020 for 871 millioner kroner, mod 925 året før. I Rusland var der ligeledes et omsætningsfald.

Men i Ukraine steg omsætningen faktisk fra 429 millioner kroner i 2019 til 461 millioner kroner sidste år. Goodvalley tilskriver en højere effektivitet i produktionen for årsagen til stigningen.