Debat: Udkantsdanmark - nej, Det Danmark, vi lever af

Udkantsdanmark bliver i mange sammenhæng, også af vore folkevalgte, brugt om de områder i Danmark, der ligger udenfor hovedstadsområdet. Ordet er negativt ladet og får det til at fremstå som mindre attraktive områder at leve i. Samtidig er det blevet sværere at få finansieret, f.eks. en ny bolig i landområderne - altså en selvforstærkende ond spiral.

En situation, jeg mener er misvisende. Uden for Storkøbenhavn er der både frisk luft, en masse kulturelle tilbud samt en helt masse arbejdspladser, der giver et meningsfyldt arbejdsliv.

Man skulle derfor i stedet kalde Udkantsdanmark, det det virkelig er- Produktionsdanmark eller bedre: Det Danmark, vi lever af.

Det Danmark, vi lever af, henter cirka 250 milliarder netto eksport kroner hjem til Danmark om året. Det lyder måske ikke af meget, når bruttonationalproduktet kan opgøres til ca. 2.000 milliarder kroner. Bruttonationalproduktet giver desværre ikke et retvisende billede af vores samfunds velfærd, da det er et udtryk for, hvor mange gange pengene skifter hænder i løbet af et år. Går man til frisør og bliver klippet og betaler 300 kroner for det og derefter klipper frisøren og får de 300 kroner tilbage, bidrager det med 600 kroner i vores bruttonationalregnskab, det kan man som samfund jo ikke leve af!

Altså vore nettoeksportindtægter bliver, fordi der betales skat og forbruges, hvor pengene skifter hænder, omsat cirka 8 gange på et år- hvilket danner vores bruttonationalprodukt.

Vort bruttonationalprodukt kunne altså være meget højere, hvis man stimulerede de eksportorienterede erhverv. Her har vi en masse virksomheder samt fødevareklyngen inkl. landbrug, der bidrager til Det Danmark, vi lever af. Landbruget og fødevareklyngen bidrager med en nettoeksport på 51 mia. kr., hvilket genererer et bidrag til bruttonationalproduktet med cirka 400 milliarder kroner eller cirka 20 procent af det totale BNP.

At bruttonationalproduktet er højt i København, er altså kun et udtryk for, at det Danmark, vi lever af via skatter og afgifter, gør det muligt at holde en masse i beskæftigelse i erhverv, der ikke reelt er værdiskabende.

Landbrugets betydning for det danske samfunds velfærd er derfor indiskutabel, dog er der til stadighed kun fokus på de negative sider af produktionen.

Når der tales om bæredygtig produktion, er det væsentligt at se tingene i et globalt perspektiv. De fødevarer, der produceres af danske landmænd i dag, vil blive produceret et andet sted i verden. De vil blive produceret i områder hvor de naturgivne forhold for en landbrugsproduktion ikke er så optimale som i Danmark. Det betyder, at der skal bruges mere jord og flere ressourcer for at producere mad til os alle.

Laveste klimaaftryk

Det kan da ikke være hensigtsmæssigt, at fordi vi vil nedbringe CO2 udslippet fra Danmark, så eksporterer vi det bare det udslip til andre lande hvor produktionen ikke foregår så effektivt, men hvor CO2 aftrykket er højere og produktionen derfor ikke er bæredygtig. CO2 påvirker jo vores jord på samme måde, uanset hvor den er produceret.

Min konklusion er derfor, at fødevareproduktionen i Danmark skal forblive i Danmark, fordi den kan produceres her med laveste klima- og miljøaftryk samt at den bidrager væsentligt til vores fælles velfærd.

Debatten mangler derfor nuancer, da intet er hverken sort eller hvidt. Målsætningen om, at vi skal reducere drivhusgasser, er indiskutabel, men skal først og fremmest hentes hjem, der, hvor samfundsøkonomien ikke står på spil.

Landbruget og det Danmark, vi lever af, har altså afgørende betydning for, om vi i det hele taget får råd til at opretholde den velfærd og mulighederne for at komme i mål med vores fælles klimaindsats.