Automatisk oplæsning:

Politiserende forskere og videnskabsblinde landmænd

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Senest den 22. december 2021 skal regeringen præsentere Vandområdeplanerne 2021-2027, men allerede inden det videnskabelige grundlag er sendt i seks måneders høring, raser debatten.

Debatten om Vandplan 3 raser. Fra landbrugets side med påstande om et forfejlet fagligt grundlag for planerne og politiserende forskere - og fra en af de centrale forskere skydes igen med en anklage om at debatten i landbrugspressen er et ekkokammer, hvor urigtige påstande gentages igen og igen, imens der knapt kan sættes en finger på det videnskabelig grundlag for fremtidssikringen af det danske vandmiljø, der ifølge tidslinjen for vandplanerne skal være på plads ved afslutningen af Vandplan 3 i 2027.

Og imens landbruget og til dels Danmarks Natrurfrednignsforening allerede nu kalder på måludskydelse, vil hoved-leverandøren af det videnskabelige grundlag for planerne have landbruget til at levere, hvilket vil betyde væsentlige produktionshæmmende tiltag, der ikke just bliver vel modtaget landbruget.

Landbruget er i skudlinjen, og alle kræfter er nu sat ind for at forhindre tiltag, der ifølge L&F allerede nu betyder, at der i 2021 på nogle husdyrbrug er tvunget krav om efterafgrøder på 50 procent af arealet, og et krav til udnyttelse af husdyrgødning på 77-82 pct - hvilket ifølge Seges er verdens hårdeste krav. Og der skal tænkes ud af boksen, for at komme i nærheden af målsætningerne fremsat af Aarhus Universitet.

- De lavthængende frugter er taget - herfra bliver det rigtig dyrt. Nye teknologiske virkemidler er taget i brug, men det kan slet, slet ikke bringe os i en situation, hvor vi kommer ned på 36.700 tons, lød det på et virtuelt møde planlagt af L&F om Vandplan 3 den 21. januar, hvor chefkonsulenten også bedyrede, at modellerne bag Vandområdeplanerne trænger til en opdatering, fordi man tror vandområder fjerner noget, som allerede er fjernet, og de mange fejl i modellerne får dramatiske konsekvenser for landbruget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvis vi ser på dyrkningsfladen, så er det overordentligt vanskeligt at nå. Det vil være dramatisk, i og med at der faktisk skal braklægges op imod en million hektar, lød den ildevarslende konklusion fra Leif Knudsen, og fra formad i L&F, Søren Søndergaard var kritikken af planerne ligeledes ubønhørlig.

- Hvorfor laver man ikke en model, der ser på virkeligheden, lød kritikken blandt andet fra formanden, som fortalte, at både L&F og et internationalt forskerpanel har påpeget, at der er alt for mange fejl i DCEs beregninger, men vælger politikerne trods advarslerne at følge anvisningerne fra DCE, så vil vi ifølge Søren Søndergaard se et væsentligt ændret dansk landbrug.

- Vi kan nå i mål ved at braklægge 40 procent af arealet. Er det virkelig det, vi vil? Det er ikke det, vi vil, lød det dengang fra Søren Søndergaard.

Stiig Markager svarer igen

Men tror Seges og Landbrug & Fødevarer, at forskningsmiljøet på Aarhus Universitet, der producerer baggrundsdata og indsatsplaner i forbindelse med vandplanerne, retter ind efter landbrugets gentagne kritik, så må man tro om igen.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet er aldrig bange for lidt modvind, og på Maskinbladet.dk skrev forskeren den 11. februar, at:

"Grundlaget for landbruget i dag er mange års forskning, solid videnskab og en masse erfaring. Præcist det samme er tilfældet for de faglige anbefalinger, for at opnå et bedre havmiljø."

Han kritiserer i samme ombæring skribenterne i landbrugspressen, for at udgøre et ekkokammer, "hvor de samme påstande gentages igen og igen uden et videnskabeligt belæg."

Landbruget vildledes at sine egne 'eksperter', konkluderer Stiig Markager, der opfordrer landbruget til at tro på videnskaben og det faglige grundlag for vandplanerne, for som han skriver.

"Det er muligt, at man ikke bryder sig om konklusionerne, men det hjælper ikke at skyde på budbringerne."

Utilslørede manipulationer

Hos Bæredygtigt Landbrug er man, og faglig direktør Jørgen Evald Jensen i særdeleshed, blandt dem, der ikke bryder sig om Stiig Markagers konklusioner, og det i sådan en grad, så der i juni måned venter en retssag, hvor professorens påstande skal stå sin prøve ved retten i Hillerød.

I et indlæg i Maskinbladet skriver Jørgen Evald Jensen den 11. februar, at "Stiig Markager fortsætter sine utilslørede manipulationer, og det må stå tydeligt for enhver, hvorfor vi i Bæredygtigt Landbrug har været nødt til at stævne ham i en injuriesag."

Ifølge Jørgen Evald Jensen er det direkte forkert, når Stiig Markager offentligt påstår, at der siden 2010 har været en "signifikant stigning" i udledningen af kvælstof, da dette ikke stemmer overens med tallene i den årlige, officielle miljørapport fra selvsamme universitet, og universitetets modeller taget for gode varer, så frygter Bæredygtigt Landbrug, at politikerne i blind tillid til universitetet tager livet af landbruget.

Virkelighed eller model
I efteråret inviterede L&F politikere og presse på besøg rundt i landet som opfølgning på kampagnen De syv synder, hvor det blev synligt for deltagerne, at det visse steder kan være mere end svært at se den faglige dybde i nogle af vandplanernes målsætninger. I eksemplet Karrebæksminde Fjord viser kortmaterialet, der ligger til grund for dele af Vandområdeplanerne, ingen eller begrænset udbredelse af ålegræs, imens en sejltur med forhenværende formand i L&F, Martin Merrild og formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, René Christensen (DF), viste en fjordbund fuld af liv og ålegræs.

Dengang fortalte René Christensen til Maskinbladet, at når han ser ud over de danske landskaber og farvande, så ser han som oftest miljø og natur i bedring, og for ham er det væsentligt, at der tænkes nyt og ikke nødvendigvis kun i begrænsninger, når de næste vandplaner skal i arbejde. medvirke til at gavne de danske vandområder.

- Det, der er vigtigt for os, at vi får lavet nogle fremadrettede planer, som både natur, miljø men også landmændene kan arbejde med, fortalte René Christensen siddende i en båd på en af de fjorde, der ifølge målsætningen med vandplanerne skal være i god økologisk tilstand i 2027.

Miljøminister Lea Wermelin (V) har slået fast, at regeringen er stolte af de stramninger, man har gennemført på vandmiljøområdet, og på L&Fs digitale vandplanskonference 21. januar var hun specielt stolt af, at regeringen har rettet op på en merudvaskning som ifølge hende fulgte af landbrugspakken, så fra den kant skal landbruget ikke umiddelbart vente lempelser.

- Naturen og vandmiljøet er i krise. Kun ganske få vandområder lever op til målet om god økologisk tilstand, bedyrede Lea Wermelin.

Der er næsten himmelvid forskel på udgangspunktet i landbruget og hos forskerne, fra blå til rød blok. Og hos Damarks Naturfredingsforening mener Henning Mørk, rådgiver i vandmiljø, hav- og fiskeripolitik ikke, at det er realistisk at nå i mål med Vandplan 3 i 2027, og derfor mener han allerede nu, at der skal planlægges efter, at vi ikke når målene i den tredje og foreløbig sidste planperiode.

- Når vi det? Det gør vi ikke. Vi får ikke de mange områder i god økologisk tilstand. Vi har spildt for mange af de tyve år med for dårlig fremdrift - og når vi sætter noget i gang, går der lang tid før naturen reagerer, sagde Henning Mørk på konferencen 21. januar, hvor han slog fast at DN også har fokus på andre kilder til belastning af vandmiljøet end blot landbruget.

En ting er dog sikkert, og det er, at de kommende 10 måneder inden regeringen skal præsentere, hvordan vandmiljøet i Danmark skal bedres frem mod 2027 ikke bliver kedelige.

Du kan følge debatten og læse artikler om alle aspekter i Vandplan 3 her på Maskinbladet i 2021.