Lyt til artiklen:

Vestjysk Bank med stabilt overskud

00:00
Hastighed: ???x
01:11

Vestjysk Bank sikrede sig i 2020 et overskud på 328 millioner kroner før skat. Det fremgår i et netop offentliggjort årsregnskab.

Vestjysk Bank skriver selv, at coronapandemien har haft indflydelse på årets resultat, men det har en anden sygdom imidlertid også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Resultatet er negativt påvirket af økonomisk usikkerhed i form af Corona-krisen og afrikansk svinepest i Tyskland. Dette har haft indvirkning på bankens nedskrivninger i form af et ledelsesmæssigt skøn. Banken har i 2020 øget det ledelsesmæssige skøn med 180 mio. kroner til i alt 310 mio. kroner som følge af den økonomiske usikkerhed, hvilket svarer til 3,3% af bankens nettoudlån, skriver banken i en pressemeddelelse.

Årets overskud er noget lavere end i 2019, hvor banken hev et overskud på 478 millioner kroner hjem før skat.

Banken regner med et resultat på mellem 500 og 550 millioner kroner før skat i 2021.