Lyt til artiklen:

374 husstande får mere bæredygtig varme fra biogas

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Når 374 husstande i tre landsby-områder i Nordvestsjælland skruer op for varmen, så kan de glæde sig over, at den er skabt på basis af blandt andet gylle fra lokale landmænd og restprodukter fra blandt andet lokale frugtplantager. Varmen er med andre ord i høj grad skabt af lokale rest-produkter, og er dermed blevet mere bæredygtig både for lokalsamfundet, for miljøet og for klimaet, fordi lokale restprodukter nu ikke længere er affald, men en ressource.

Det skriver Seges i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er det forbrugerejede energiselskab Snertinge, Særslev, Føllenslev Energiselskab A.m.b.a, SSF Energi, udenfor Kalundborg, der producerer den bæredygtige varme og strøm. Det sker, efter at anlægget er blevet moderniseret for et millionbeløb. Som et led i den proces er de forskellige restprodukter, som blev tilført anlægget for at producere biogassen blevet vurderet, og nogle er skiftet ud til fordel for lokale restprodukter.

- Vi har fremtidssikret anlægget, og i den proces har vi blandt andet set på, hvilke muligheder der var for at få lokale restprodukter til vores produktion, siger formand for SSF Energi, John Lou, om arbejdet med at udvikle anlægget og som en del af den cirkulære tankegang at anvende flere lokale råvarer.

Anlægget er nu opgraderet og korrekt dimensioneret, og der er opnået en mere stabil gasproduktion. Samtidig produceres gassen med et mere jævnt flow, end før - vel at mærke med et mindre input af råvarer.

Den daglige drift af anlægget har driftsleder Jan Hansen ansvaret for. Han er lige som John Lou meget tilfreds med hele processen og resultatet af moderniseringen af anlægget og det faktum, at dyrere, importerede råvarer nu er erstattet af blandt andet restprodukter fra lokale fødevarevirksomheder.

- Vi har lidt armene oppe over hovedet: Denne udvikling er faktisk god for alle parter, så vi er meget tilfredse, siger Jan Hansen, SSF Energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Biogas-ekspert på banen

Det er specialkonsulent i landbrugets videns- og innovationshus Seges, Niels Østergaard, der har bistået SSF Energi med moderniseringen og fin-tuningen af anlægget. Niels Østergaard er ekspert i biogas-anlæg og de biologiske processer, der foregår i biogasanlæggets store tanke og er hele forudsætningen for en succesfuld biogasproduktion.

- Øvelsen hos SSF Energi var en teknisk opgradering af anlægget. Samtidig ville vi reducere mængden af industriaffald til fordel for så mange lokale råvarer som muligt. Da området blev kortlagt, viste der sig at være gode, lokale råvarer til rådighed blandt andet fra en frugtplantage. Det kunne vi kombinere med gyllen fra lokale landbrug, som hele tiden har været en del af gasproduktionen. Nu får varme-forbrugerne en god lokal varmekilde, som er langt mere bæredygtig end tidligere. Det er en god fornemmelse at være med