Lyt til artiklen:

Debat: For klimaets skyld - lavbundsjord skal da dyrkes

00:00
Hastighed: ???x
02:37

De politiske klimaforhandlinger på landbrugsområdet er for alvor gået i gang på Christiansborg. Ambitionerne udenfor Borgen er høje, presset er stort, der skal nås et højt reduktionsmål.

100.000 ha lavbundsjord skal tages ud af produktion for at mindske CO2 udledningen, understregede Danmarks Naturfredningsforening og deres medløbere forud for forhandlingerne - men det tal er åbenbart slet ikke højt nok for Danmarks Naturfredningsforening. Hvor højt mon Landbrug & Fødevarer vil gå med op - når det ikke længere er blot for klimaets skyld landbrugsjord skal udtages, men også for naturens og biodiversitetens skyld?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er eller ikke enkelt at udtage lavbundsjord for klimaets skyld.

Oversigten over den danske humusjord bygger på meget gamle registreringer. Ved nyere undersøgelser viser det sig, at den udpegede jord - ofte slet ikke indeholder humus i de forudsatte mængder - og derfor ikke udleder den mængde CO2, der tales om. Det gælder for en meget stor del af den humusjord, der har været dyrket i mange år. Her er tale om god dyrkningsjord uden det store reduktionspotentiale.

De nyeste videnskabelige estimater lyder, at der højst er 38.000 ha egnet lavbundsjord, at det vil være særdeles omkostningstungt at udtage dem og at potentialet for at nedbringe CO2 på den måde, ikke er så højt, som man tidligere antog. Langt hovedparten af udledningen kommer andre steder fra. Derfor er det forkasteligt at fremture med sådanne forslag om at udtage lavbundslandbrugsjord.

Win-win for klimaet

Hvis der ikke er realisme i forslaget - bliver det jo slag i luften uden betydning for klimaet - og så er det Naturfredningsforeningen finder på nye områder, som udtagning af produktiv landbrugsjord er godt for. Er det mon mere for at bremse produktionen, at natur-frederne vil udtage landbrugsjord end for klimaets, miljøets og biodiversitetens skyld? Det er skruen uden ende - hvornår vil L&F forstå det? Udtagning af landbrugsjord har enorme omkostninger for samfundet i form af tabte arbejdspladser og mindre produktion. Det skal stoppes, fordi det er en undskyldning for en skjult dagsorden.

Klimaforhandlingerne må føre til at man sænker klimaudledningerne mest muligt på et fagligt realistisk grundlag - samtidig med der tages hensyn til arbejdspladser og omkostninger. Det er det ikke med udtagning af påstået lavbundsjord i større stil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig skal vi flytte fokus fra udelukkende at se på reduktion, til i større stil at fokusere på lagring af kulstof - det vil give en helt anderledes positiv win-win-situation for klimaet, økonomien og fødevareproduktionen.