Planteavl er godt for klimaet

Før kul og olie blev opdaget, var der balance mellem den mængde CO2 mennesker, dyr og bakterier m.v. udsender til atmosfæren, og den mængde CO2 grønne plantedele, ved hjælp af fotosyntese, fjerner fra atmosfæren.

Med den store afbrænding af fossilt materiale, kan de grønne blade ikke længere følge med. Alle er derfor enige om, at skurken vedr. den forøgede CO2 i atmosfæren er de fossile energiprodukter.

Skal disse energistoffer ud, må de imidlertid erstattes. Og til dette formål er der to muligheder, Dyrkede produkter ( biogas, biodiesel, bioætanol, flis m.v. ), eller power to X ( PtX), der kan syntetiseres ud fra sol- og vind- el via brint ( metan, metanol og ammoniak m.v.).

Der er i nogle kredse en urealistisk tro på denne PtX, der p.t. kun kører få steder i småforsøg.

El fra vind og sol er udmærket konkurrencedygtige, så længe det kan bruges som El og i det tempo det dannes, men skal det omdannes 2 gange, først til brint , og derefter til f. eks. til metan, bevirker den dårlige nyttevirkning i disse omdannelser, at selv ved en El pris på under 25 øre/ kWh, taler alle de prognoser jeg har set , om produktpriser på over 10 kr. / m3 metan ( eller pr. tilsvarende energimængde af andre stoffer).

Alting taler derfor for, at hvis vi skal af med de fossile energiprodukter, der ikke direkte kan erstattes med tilfældigt el., i en overskuelig fremtid, skal vi være meget glade for de energiprodukter , der hidrører fra grønne blade og nåle.

Her er så lige et lille bump på vejen, for for at fremme overskueligheden, er der lavet en international opgørelsesmetode, der lige præcis undlader at medregne effekten fra fotosyntesen, altså undlader at medregne produkter fra afgrøder og skov ud fra devisen, at den CO2 disse afgrøder optager, bliver frigivet igen når produktet spises eller brændes. Og ja! Det er jo fuldstændig rigtigt, men disse grønne produkter er stadig lige vigtige, for ganske rigtigt tager kuldioxiden en karruseltur mellem by og land, men for hver omdrejning, erstatter de en tilsvarende mængde fossile produkter ( biogas erstatter naturgas, biodiesel erstatter diesel m.v. ), så jo mere CO2 der er læsset på den karrusel, jo mere fossilt brændstof kan erstattes.

Af det internationale regelsæt fremgår også, at laver landbruget nogle gode energiprodukter, f. eks. biogas, så er det brugeren og ikke producenten der får point! Men det ændrer jo ikke på virkeligheden! Uden land- og skovbrug har lavet nogle gode energiprodukter, kan byboen jo ikke bruge dem, så som i reklamen " der skal 2 til en god kop kaffe": producent og bruger.

Erkendelsen af, at fremme af dyrkede energi-produkter reelt er den eneste vej til et bedre klima, betyder så bl. a., at det, at Danmark er godt udstyret med nogle af de få areal % af jordens overflade, der egner sig til dyrkning, også forpligter til at vi gør det, og gør det på en måde, så der kommer mest mad, energi og værdi ud af det.

Jeg synes naturligvis, at man til biogas skal bruge affald før primært dyrkede energiafgrøder, men det er jo tankevækkende, at kendte personer har slået til lyd for udtagning af flere hundrede tusind ha landbrugsjord. Vælger man i stedet at bruge "blot" 100.000 ha på at dyrke råvare til biogas ( i alm. sædskifte), f. eks. energiroer. Vil vi kunne fjerne ekstra 30 ton CO2 fra luften/ha, altså 3 mill. ton CO2/år. En tilsvarende CO2 gevinst vil være næsten ubetalelig via PtX. Men en ting er virkeligheden, en anden historie er, at en sådan fjernelse vil Danmark først få point for, hvis vi bruger gassen til at fortrænge naturgas og sort diesel ! Så i stedet for braklægning, så lad os komme i gang- jo før jo bedre !