Landboforening går til kamp mod regler for udbringning af minkgylle

Vestjysk Landboforening kræver en faglig begrundelse for reglerne for udbringning af minkgylle.

Lige nu er der to muligheder for udbringning af minkgylle. Enten kan landmanden udbringe efter 1. juni, hvor det ingen gavnlig effekt vil have for afgrøden. Alternativt kan han hygiejnisere gyllen ved at tilsætte kalk. Derved dør eventuel coronavirus i gyllen. Det samme gør cirka 75 procent af næringsværdien. Samtidig bliver der frigivet en stor mængde potentielt miljøskadelige ammoniakdampe.

Det skriver landboforeningen i en pressemeddelelse.

Reglerne er udstukket af Fødevarestyrelsen med det formål at sikre, at der ikke bliver udbragt minkgylle med coronavirus, som kan smitte. Men reglerne kommer uden belæg, og det vækker undren hos Vestjysk Landboforening.

- Det er vigtigt, at vi får en faglig forklaring på, hvorfor datoen er sat til 1. juni, for det har vi ikke fået. Derudover er det nødvendigt at se på, om der kan findes en løsning, så vi kan køre gyllen ud tidligere. Det kan eksempelvis være nedfældning, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

Politiker tager sagen videre

Folketingsmedlem Mads Fuglede (V) bakker op om Vestjysk Landboforening og vil tage sagen videre til Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, står der i pressemeddelelsen.

- 1. juni virker som en underlig dato, der ikke giver mening. Man skal se på en anden håndtering af gyllen, hvis man mener, den er sundhedsfarlig, hvilket jeg tvivler på, den er. Enten nedfældning eller en tidligere udkørselsdato er at foretrække. At hygiejnisere gyllen med kalk synes jeg ikke lyder særligt fornuftigt. Hvis man gør det, vil jeg gerne se veldokumenterede grunde til, at det skulle være en god løsning, siger Mads Fuglede og fortsætter:

- Det her er et eksempel på, at der i forløbet med minkavlerne er meget, der ikke synes særlig gennemtænkt. Det virker som om, der er truffet beslutninger af nogle mennesker, der ikke har så stor en indsigt i, hvad der foregår ude på landet.

Håber på nye regler med logik

En af de berørte landmænd er Jakob Østergaard, der sammen med sin bror har Hedegaard Mink I/S ved Ringkøbing. Den sidste mink på bedriften blev aflivet den 13. oktober, og nu står han tilbage med en mængde gylle, han gerne vil have til at gøre gavn på marken. Men det kommer den ikke til, hvis den først kan blive bragt ud efter 1. juni.

- Jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvem der har fundet ud af, at lige præcis 1. juni smitter minkgylle ikke mere, hvis den da overhovedet smitter. Der er ikke en eneste person, som har undersøgt min gylle for at afklare, om der er corona i, og om den smitter. Men de skal være hjerteligt velkomne til at komme ud og lave en analyse af min gylle, lyder det fra Jakob Østergaard.

Alternativet med hygiejnisering med kalk, ser han heller ikke som en god mulighed på bedriften. Dels på grund af det store tab i effektiv udnyttelse af gyllen og dels på grund af hedearealer, der ligger indenfor to kilometer fra gården.

- Når vi har sendt miljøansøgninger, bliver der altid skelet til hedearealerne, og der er fokus på, at de skal skånes mest muligt for ammoniaknedfældning. Nu får vi så at vide, at vi bare kan putte kalk i gyllen, som giver en stor ammoniakfordampning, hvor det hele risikerer at falde ned over hedearealerne. Det giver ingen mening, siger Jakob Østergaard og tilføjer:

- Jeg har faktisk ikke lagt en plan for, hvad der skal ske på min bedrift, hvis de her regler ikke bliver ændret. For jeg synes, de er helt gak. Derfor håber jeg stadig optimistisk på, at de bliver ændret til noget fornuftigt.