Lyt til artiklen:

Prisen på byg falder, mens prisen på hvede stiger

00:00
Hastighed: ???x
00:54

Prisen på byg - den ene halvdel af kapitelstaksterne - er i 2020 faldet med syv procent i forhold til 2019, mens prisen på hvede derimod er steget med fem procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er meget usædvanligt, da de to kornarter plejer at stige og falde i pris sammen. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Produktionen af byg steg og hvede faldt

Forklaringen på den forskellige prisudvikling skal findes i høsten 2020, hvor produktionen af byg steg med 15 procent, mens produktionen af hvede omvendt faldt 12 procent. Dermed er der blevet skabt et større udbud af byg og et mindre udbud af hvede, som markedet har reageret på.

Læs mere om høsten 2020.