Automatisk oplæsning:

Mejerforeningen vil forske i plantebaserede fødevare

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Planteproteiner og kunstig 'mælk' er nye emner for mejeriforskning. Bæredygtighed spillede en væsentlig rolle, da Mejeribrugets Forsknings Fond skulle prioritere årets forskningsprojekter.

Har kunstigt fremstillet mælk samme positive effekter som den ægte vare? Kan man lave en 'ost' med planteproteiner, som samtidig smager godt? Det er i grove træk emnerne for to af de syv meget forskellige forskningsprojekter, som Mejeribrugets ForskningsFond har indstillet til at modtage støtte, skriver Mejeriforeningen i en pressemeddelelse.

Sammen med projekter, der beskæftiger sig med mere traditionel mejeriforskning, bevæger nogle af dette års udvalgte projekter sig på kanten af forskning i den mælk, der kommer fra en ko. Det gælder fx projektet 'Funktionelle planteproteiner som ostemasse', der har til formål at 'udvikle en produktionsproces for plante- og mælkebaserede ostetyper'.

- Det er nyt, at vi bevæger os ind på det område, men mejerierne forventer, at forbrugerne fremover i højere grad vil efterspørge plantebaserede produkter og produkter, hvor både animalske og plantebaserede ingredienser indgår, siger chefkonsulent i Mejeribrugets ForskningsFond, Grith Mortensen, om baggrunden for at prioritere dette projekt, og hun tilføjer:

- Derfor har mejerierne brug for mere viden om, hvordan de fortsat kan lave verdens bedste 'oste', der både matcher forbrugertendensen i retning af mere plantebaseret kost, og som både smager godt og har de ønskede egenskaber, for eksempel at mozzarellaen kan smelte og strækkes.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mælk uden køer?

I alt modtog MFF 36 forslag til projekter i dette års ansøgningsrunde, hvilket var ny rekord. Ved prioriteringen blev der blandt andet lagt vægt på, om klima og bæredygtighed indgik i projekterne.

- Mejeribruget står overfor store udfordringer i forhold til klima og bæredygtighed. Derfor er et tæt forskningssamarbejde med universiteterne essentielt for, at mejerierne kan lykkes med erhvervets ambitiøse klimamål, forklarer Grith Mortensen.

Koen bliver af mange betragtet som klima-synder, fordi den udleder klimagassen metan, og indtil videre er det kun muligt at reducere koens metanproduktion gennem foderet og avlsarbejde. En løsning på det problem kunne være at fremstille mælken i laboratorier, og det er netop emnet for et andet af de prioriterede projekter.

Under titlen 'CleanMilk fra in vitro kultiverede mælkeceller' undersøger projektet mulighederne for en fremtidig mælkeproduktion uden for koens mange maver.

- Med projektet skal de danske forskere forsøge at skabe mælk i et laboratoriemiljø på basis af mælkeceller fra en ko, forklarer Grith Mortensen.

- Projektet skal give mejerierne viden om fordele og ulemper ved at benytte mælkeceller, der er dyrket i et reagensglas, til produktion af 'mælk'. Ikke mindst er det vigtigt at finde ud af, om laboratoriedyrkede ingredienser har samme positive effekter som naturens eget produkt.

Grundlæggende forskning

Grith Mortensen fortæller, at ForskningsFonden har valgt at prioritere projekter, der beskæftiger sig med forholdsvis grundlæggende forskning. Det gælder også nogle af de projekter, der befinder sig i kategorien 'Sundhed og ernæring'. Et af dem vil undersøge, om forskellige mælkeproteiner kan øge optagelsen af mineralerne: magnesium, zink og jern. Et andet vil undersøge effekten af fermenterede mejeriprodukters (især yoghurt) rolle i forhold til metabolisk syndrom, mens et tredje skal gøre os klogere på, hvordan man kan udvinde mælkens mellemlange fedtsyrer. Disse fedtsyrer er unikke for mælk og har i indledende studier vist sig at have en positiv effekt i forhold til overvægt og type 2 diabetes, hvilket projektet vil undersøge nærmere.

Fonden forventer at kunne disponere med 16 millioner kroner til de syv prioriterede projekter, som fordeler sig på fire af landets universiteter: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet.

Projekter på Mejeribrugets ForskningsFonds prioriteringsliste får typisk tildelt økonomisk støtte, som dækker halvdelen af et projekts omkostninger. Herefter er det op til forskerne selv at finde den resterende del af finansieringen.

Læs mere om de syv projekter.