Lyt til artiklen:

Alle øjne på aftenens WASDE-rapport

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Markedet kunne ovenpå ugens første handelsdag notere pæne plusser over hele linjen, med flere afgrøder buldrende op i nye rekordhøje territorier, skriver Jyske Markets i sin afgrødekommentar.

Stigningerne kommer forud for aftenens vigtige rapport fra USDA - februar måneds WASDE. Særlig stor fokus tiltrækker sig omkring denne måneds offentliggørelse, specielt ovenpå en januar måned, som har budt på rekordhøje kinesiske opkøb ligesom vejret, særligt i Sydamerika, har udviklet sig ugunstigt. I Argentina, som tidligere på sæsonen har været hårdt ramt af tørke, ser det ud til, at man atter står over for en længere periode uden vand - modsat det nordlige Brasilien, som fortsat møder meget våde prognoser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Soja

Vejret skaber i den grad bekymringer for om produktionsestimaterne for særligt sojakomplekset og majs kan holdes på et tidspunkt, hvor intet tyder på afmatning i den globale efterspørgsel samt den amerikanske eksport - de fleste analytikere ser derfor også ind i en tid, hvor markedet dårligt kan tåle en større nedrevidering af produktionsestimaterne fra det sydamerikanske kontinent.

Vejret giver også panderynker i store dele af USA, hvor store områder
forventes ramt af bitter kulde de kommende dage, særligt truende 'HRW'- hveden, med risiko for vinterskader. Kulden hersker også specielt i det sydøstlige Rusland med lignende risiko for skader - og udviklingen gav sammen med positivt momentum fra de omkringliggende markeder rygvind til hveden på ugens første handelsdag.

Her forud for WASDE-rapporten handler majs omkring højeste niveauer i 7 år. Udover bekymringerne for forsyningsestimaterne fra Sydamerika, så er markedet her også understøttet af forventningerne om, at flere kinesiske opkøb venter forude. Det er især en tilbagevendende og ekspanderende kinesisk svinebesætning, som har givet anledning til de historisk store opkøb.

Den øgede eksportaktivitet ud af USA for især sojabønner og majs giver ekstra fokus på, ikke bare om, men i hvilket omfang USDA vil skære i lagerestimaterne. Flere analytikere spår reduktion på mere end 10 procent.

Sojaolie

Sojabønner var en af dagens store vindere særligt trukket af sojaolien, som satte ny prisrekord for de nuværende handlebare kontrakter. Det positive momentum satte også sit spor i palmeolien, som igen gav medvind til bl.a. det europæiske rapsmarked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Palmeolien har levet et omtumlet live fra starten af året, hvor markedet tidligt toppede ud i de højest handlede niveauer set i ca.
10 år. Frygten for vigende efterspørgsel fik efterfølgende priserne til at korrigere lavere, for dog at finde support omkring bunden i en stigende trend kanal. At markedet nu accelererer fra denne trend support kan ses som et stærkt og positivt signal om næste stigende bølge i optrenden er under udvikling.

Februars WASDE-rapport fra USDA offentliggøres i dag kl. 18:00.