Lyt til artiklen:

L&F vil have løsning på stop for udenlandske praktikanter

00:00
Hastighed: ???x
01:23

Landbrug og Fødevarer vil have integrationsminister Mathias Tesfaye(S) til at åbne for, at udenlandske landbrugspraktikanter kan komme til Danmark.

På grund af corona har ministeren sat udstedelsen af opholdstilladelser til blandt andet studerende, praktikanter og au pairs fra andre lande. Det rammer altså udenlandske landbrugspraktikanter og dermed også danske landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har organisationen inviteret ministeren til et møde.

- Landbrugspraktikanter indgår på lige fod med fuldtidsmedarbejdere i planlægningen og udførelsen af arbejdet på de danske bedrifter. Det er uanset, hvor de måtte komme fra. De er uundværlige for fødevareproduktionen, og derfor virker beslutningen om at stoppe tildelingen af opholdstilladelser til netop praktikanter slet ikke gennemtænkt, og man har tilsyneladende ikke været klar over de store konsekvenser, det kan få, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer.

- Der er rigtig mange landmænd, som rammes af det her indgreb. Derfor er sagen vores højeste prioritet lige nu, og der er mange stærke kræfter i Landbrug & Fødevarer, der knokler for at finde en løsning. Der skal afholdes møde med udlændinge- og integrationsministeren i eftermiddag, hvor vi vil presse på for, at landbrugspraktikanter fritages for stramningerne. Ministeren bliver nødt til at forholde sig til et så alvorligt og akut problem, siger han.