Automatisk oplæsning:

Udsigt til attraktive priser holder hånden under økonomien i 2021

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Svineproducenternes indtjeningsniveau ser lyst ud, mælkeprisen forventes at ligge stabilt, og planteavlerne kan glæde sig over, at årets første afgrøder er veletablerede efter en mild vinter. Sådan er meldingen fra rådgivningsvirksomhederne Sagro, LandboSyd, LandboNord og Velas ovenpå en gennemgang af mere end 400 landbrugsregnskaber.

Med mindre gældstyngede danske bedrifter og relativt høje prisprognoser ser 2021 ud til at blive et særdeles fornuftigt år for dansk landbrug.

Det vurderer Sagro, LandboSyd, LandboNord og Velas, der er landets største rådgivningsvirksomheder inden for landbruget, i en pressemeddelelse.

Prisen på slagtegrisen holdes oppe

Især er der udsigt til, at også 2021 bliver et fornuftigt år for de danske slagtesvineproducenter. Gælden er barberet ned i det forgangne år, og prisprognosen for 2021 ligger over det vanlige gennemsnit. Samtidig starter smågrisepriserne året ud med at ligge på noget nær rekordlave niveauer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Samlet set betyder det, at slagtesvineproducenterne har et godt år foran sig. Sammenholdt med at de har konsolideret sig i løbet af 2020, står de nu stærkt rustet til at modstå eventuelle økonomiske nedture, siger Lasse Frost, afdelingsleder for Velas Business, der dog understreger, at Afrikansk Svinepest stadig huserer i Tyskland, ligesom konsekvenserne af Corona-pandemien endnu er uvisse.

Positive forventninger til smågriseproduktionen

På trods af enorme udsving i priserne - særligt på eksportmarkedet - var 2020 endnu et godt år for smågriseproducenterne med relativt høje priser. Samtidig er efterspørgslen fra Kina god, og samlet set lover det godt for 2021.

- Vi ser allerede nu, at priserne er ved at rette sig. Derfor er det min forventning, at prisniveauerne vil normalisere sig i løbet af første halvår af 2021. Covid-19 er på retræte, vacciner bliver mere og mere udbredte, og samfundene lukker forhåbentligt mere og mere op. Det ser generelt positivt ud, og vi tror på stigende priser i løbet af året.", sammenfatter virksomhedsrådgiver hos Sagro, Christian Primdahl, der også baserer sin optimisme på, at Tyskland løbende reducerer deres svineproduktion og slagter en del søer på grund af lave priser samt nye regler om kastration af smågrise.

Mælkeproducenter skal kigge indad

For mælkeproducenterne ligger mælkeprisen ifølge prognosen igen i år særdeles stabilt, og der forventes ikke store udsving hverken op eller ned. Derfor er det vigtigt, at producenterne kigger indad, fortæller strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord, Niels Reinhard Jensen

- Vi ser ind i et år, hvor mælkeproducenterne ikke synes at få noget foræret hvad angår en stigning i mælkeprisen på verdensmarkedet. Derfor er det vigtigt, at den enkelte landmand flytter sig på effektivitet og fremstillingspris, hvilket vi har set gode eksempler på i 2020. Det kræver en benhård styring og de rigtige investeringer. Behovet for at være en god indkøber af foder stiger i takt med efterspørgslen- blandt andet non-GM-foder, siger strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord, Niels Reinhard Jensen

Planteavl bliver præget af volatilitet

Prismæssigt var kornproducenterne inde i en særdeles positiv udvikling i slutningen af 2021, og de gik ind i 2021 med de højeste priser i sæsonen.

Noget kunne tyde på et forholdsvis højt niveau på afgrødepriserne også i det kommende år, men markedet vil sandsynligvis være præget af volatilitet, oplyser adm. direktør Sune Aagot Sckerl, LandboSyd.

- Planteavlerne kan glæde sig over, at grundlaget for en god vækstsæson i 2021 er lagt, både for slagsafgrøder og for grovfoder. Afgrøderne står flot, og der er lagt op til en god vækstsæson - hvis vejret arter sig. Dermed kan planteavlerne igen se frem til en stabil økonomisk udvikling, siger han.