Biodiversitet bliver dyrt for Danmark

- Hvordan er det i vores nuværende passede skove?, spørger Bo Holst-Jørgensen?

Der har aldrig været så mange og så forskellige pattedyr og fugle i vore skove som nu. Jævnfør jagtstatistikken og for fuglene EU´s skovfugleindex for Danmark, som viser, at udviklingen for de danske skovfugle er stabil, samlet set en fremgang på 12 procent.

Materialet for cirka 3.000 arter af biller og cirka 8.000 arter af svampe er usikkert, fordi der ifølge Rødliste 1997 kun er cirka 40 samlere, der kender alle svampene og kun cirka 20, der kan bestemme billerne, hvoraf de fleste er under fem millimeter lange.

At kendskabet til arternes trusselsniveau er spinkelt, illustreres af at der ved et symposium på Københavns Universitet i 2013 er nævnt, at der siden 2009 ved et særligt projekt er fundet mindst 175 svampearter, som ikke hidtil er kendt fra Danmark, og mere end 4.000 fund af Rødlistede arter fra kvadrater, hvor disse ikke tidligere er kendt.

På grund af de store antal i forhold til for eksempel, arter af pattedyr(100 arter) og ynglefugle( 200 arter) som almindelige menneske kender, kan vægten af biller og svampe helt komme til at overskygge alt andet, hvis man regner med procenter eller slår alle arter sammen til regnestykker.

Anders E. Billeschou AEB Consult, har påvist, at der er flere af de truede arter i passede skove end i urørte i Danmark.

Karplanter og dagsommerfugle.

Der er ifølge Billeschou kun 13 truede arter af karplanter i skovene. 10 skov-dagsommerfuglearter er følge biologerne helt forsvundet fra Danmark. Disse arter har altid været sjældne i Danmark. De er på kanten af deres udbredelsesområde og meget kræsne med hensyn til biotopens forhold.

Men for dem alle gælder, at de trives godt i andre lande , både i Europa og udenfor. Af disse sommerfugle lever larverne af nogle få på forskellige lyselskende løvtræer og buske, resten er afhængige af skovbundsurter, det vil sige alle kræver lys.

Derfor vil mørk, urørt skov forhindre, at disse sommerfugle kommer igen og udrydder de resterende arter af skovdagsommerfuglearter hvis larver lever på lyskrævende urter.

De forsvundne arter er uddøde fra Danmark i løbet af de seneste 30-60 år. Det vil sige, at de enten er indvandret på grund af forholdene i skovbruget eller har overlevet i skovene fra 1805 til cirka 1960 - 1990 på trods af, at der hverken har været skovgræsning eller urørt skov i større omfang siden skovloven af 1805, hvor skovloven forbød skovgræsning.

I stedet for at kaste sig ud i det uvisse, kunne man jo se på, hvad der er ændret de seneste 60 år, så de spændende sommerfugle kunne komme igen.

Summa summarum: Der er ikke noget i vejen med passede danske skove, som kan berettige en radikal omkalfatring i meget stort omfang. Men en forsøgsvirksomhed af rimeligt omfang kunne være interessant for at få belyst, om der måtte komme noget positivt, som kan stå mål med tabene i biodiversitet, tilgængelighed for offentligheden, træproduktion, CO2 og økonomi.

I rapporten fra miljøstyrelsen til EU fra 2019 står der ganske vist, at de stikprøvevis undersøgte løvskovstyper er i "ugunstig tilstand". Men disse typer repræsenterer kun 15-20 procent af skovarealet. Miljøstyrelsen betragter her i undersøgelsen ethvert skovdyrkningsmæssigt tiltag som skadeligt, og skoven får kun "gunstig" bevaringsstatus, hvis der er over 45 m3 dødt ved pr hektar, det samme som fire store træer pr villagrund.

- Jamen går det hele da ud på bille-og svampeavl? Mon Danmarks befolkning er enig i det? Danmarks øvrige 500.000 hektar skov, der myldrer af liv, er slet ikke omtalt, siger Bo Holst-Jørgensen.

Er der nedgang i biodiversiteten?

Jeg bliver nødt til at starte med at oplyse, at biologerne Ejrnæs og Moesgaard fra Aarhus Universitet til brug ved den danske Rødliste fra 2019 har manipuleret med IUCN(Den internationale Naturfredninginstitution)s manual. Således at man nu under de rødlistede arter medtager kategorien DD (Utilstrækkelige Data), hvor man placerer arter, om hvilke der ikke vides nok til at foretage en rødlistevurdering.

I Rødlisten fra 2010 fulgte man derimod IUCN´s manual, hvor DD hverken er truet eller rødlistet. Derfor kan man nu ikke længere sammenligne med hverken tidligere danske eller med internationale rødlister, hvilket er særdeles uheldigt. For eksempel giver det også forvirring, hvis man slår en art op på det udmærkede netforum Wikipeda. Her er, udover rigtig fine oplysninger om utrolig mange arter, eksempelvis alle sommerfugle, også anført henholdsvis rødliste -og trusselkategorien for hver art . Og DD er overhovet ikke nævnt.

På 2019 rødlistens hjemmeside kan man finde vedlagte skema, hvor biologerne sammenligner biodiversiteten i Rødlisten fra 2010 med biodiversiteten i Rødliste 2019. Her ser man, at de rødlistede arter tilsyneladende er steget fra 35.3 til 41.6 procent, og at de egentlig truede arter er faldet fra 18,7 til 17,3 procent. Det ser lidt mærkeligt ud. Tallene for de truede arter er korrekt.

Det mærkelige består i at der er tale om en manipulation, som man skal være godt inde i sagerne for at opdage. Dette fordi man har lavet tallene i Rødliste 2010 om, så DD også her er medregnet i de rødlistede arter.

Hvis man korrigerer til de tal, der står i Rødliste 2010, som jeg har gjort med rødt, så stiger antallet af rødlistede arter fra 27,7 til 41,5 procent. Og antallet af rødlistede arter, som i 2010 var 2252, stiger til 4439, uden at der er sket en tilsvarende ændring i naturen.

Denne stigning har selvfølgelig givet anledning til stort postyr hos politikere og institutioner som DN og Verdens Skove. Dels fordi nogen slet ikke overkommer det meget store arbejde med at sætte sig ind i, hvad der foregår, bortset fra hvad der står af tendentiøse eller letbenede ting i aviserne og Altinget, og dels fordi nogen har fået dårlig rådgivning og dels fordi bioballade passer godt i nogens kram.

Men i virkeligheden, hvis man følger IUCN´s manualregler, er biodiversiteten ikke forringet. Den er tværtimod forbedret, idet procenten af rødlistede arter er faldet fra 27,7 til 26,2 procent.