Teknologisk Institut skal gå klimatilpasningstiltag efter i sømmene.

Når man investerer i klimatilpasningstiltag, skulle man tro, at man efterfølgende vurderede effekten af det arbejde, man har lavet. Men sådan er det ikke altid, og det skal Teknologisk Institut lave om på.

I et nyt projekt skal der sættes fokus på at samle gode og dårlige erfaringer samt forsøge at belyse, hvor der er behov for at indsamle mere viden.

Det bliver Teknologisk Institut, der skal stå for projektet. Her fortæller projektleder Ulrik Hindsberger, at der er et stort behov for at indsamle viden om tiltagenes effekter.

- Der har i de sidste ti år været store investeringer i klimatilpasning. Men dokumentationen af effekterne er virkelig noget, der mangler. Den dokumentation vi nu vil udføre, skal sikre, at de danske produkter og anlæg lever op til forventningerne, også i fremtiden. Målet er er give fagfolk og politikere en solid baggrund til at træffe beslutninger, nationalt som internationalt, om de store investeringer, der skal gøres i de næste år, siger han i en pressemeddelelse.

Vigtig viden

Selvom man allerede har postet mange penge i indsatsen for klimatilpasning, halter det bagefter, når det kommer til den dokumenterede effekt. Det kan undre, særligt når der ifølge Teknologisk Institut forventes at skulle investeres omkring 100 milliarder kroner på området i fremtiden.

Det leder op til spørgsmålet om, hvorfor man ikke har målt effekten før.

- Man har også dokumenteret effekten nogle steder, men jeg vil sige, at det ofte har været sådan, at man laver dokumentationen, når et anlæg er færdigt, men ikke fulgt op, når det har været i drift i 2-3 år, siger Ulrik Hindsberger, der forklarer, at effekten kan ændre sig over tid.

- Så det med at følge op, det synes vi, der skal gøres noget ved.

Sammen med Realdania skal Teknologisk Institut nu i gang med første fase af projektet. Projektlederen fortæller, at man begynder ved at tage udgangspunkt i håndtering af regnvand og skybrud i fire Vand-plus projekter. Man håber, at arbejdets resultater senere hen kan bredes ud, så man også kan bruge læringen til at dokumentere vandløb, havvand og grundvand.

Samling af erfaring

Ulrik Hindsberger understreger, at man ikke selv skal ud og måle på blandt andet vandflow eller vandkvalitet. Projektet handler i første omgang om at få udpeget de områder, hvor det giver mening at gøre en indsats.

- Er der så nogle steder, hvor vi kan se, at man er nødt til at gøre en indsats de næste år, så er det planen, at der skal igangsættes målinger, forklarer han.

I fase to skal større forsyningsselskaber som HOFOR, Aarhus Vand og Novafos også indgå i projektet. Målet bliver at samle så mange erfaringer som muligt, så fremtidige projekter får det bedste udgangspunkt. Ulrik Hindsberger fortæller, at man både kigger på tekniske kvaliteter og de mere bløde som eksempelvis et projekts rekreative værdi.