Automatisk oplæsning:

Stiga græsmaskine fandt hjem i nat

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Ved hjælp af GPS-tracking blev en parkmaskine til 80.000 kroner fundet i nat på en ejendom på Djursland.

Pludselig klokken 02.15 i nat begyndte Stiga-plæneklipperen på kirkegården ved Pindstrup Kirke at køre med 70 kilometer i timen ad landevejen. Alarmen gik hos GPS-tracking firmaet Vortex Danmark, som fattede mistanke og kontaktede politiet i Randers, der kørte til kirkegården for at konstatere, at maskinen var væk.

- Politiet fulgte GPS-signalet til en ejendom tæt ved Kolind på Djursland, hvor de kunne anholde tyven og beslaglægge havepark-maskinen, der blev kørt tilbage til kirkegården, fortæller Søren Eriksen, sporingsskonsulent hos Vortex Danmark, der har specialiseret sig i GPS-tracking til både havepark og køretøjer til landbruget.

Hos Vortex Danmark glæder de sig over, at plæneklipperen kom hurtigt hjem til kirkegården, men de undrer sig samtidig over, hvorfor kirken bliver udsat for tyveri på nuværende tidspunkt. Stiga-maskinen blev købt af kirken i december, som afløser for en gammel maskine. Og netop nu kun to måneder efter indkøbet oplever kirken tyveri.

- Dette tyveri er faktisk en af de få, hvor maskinen kan spores indenrigs. 75 procent af vores GPS-tracking kan spores til udlandet, hvor vi har et godt samarbejde med politiet i både Kiel, Padborg og på Litauen-siden, siger Søren Eriksen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vortex Danmark har cirka 25.000 GPS-anlæg kørende i Danmark på alt fra minilæssere, havepark-maskiner og store traktorer fra John Deere og MF.