Lyt til artiklen:

Støttepartier er utilfredse med droppet af klimaudspil

00:00
Hastighed: ???x
01:02

I søndags meddelte fødevareminister Rasmus Prehn, at regeringen har valgt at droppe sit længe ventede klimaudspil, som ellers har ligget klart siden november. I stedet vil regeringen skyde forhandlingerne i gang på onsdag med et stort virtuelt topmøde, hvor landbrugs- og klimaorganisationer vil blive inviteret.

Det har fået støttepartierne til tasterne. Det skriver Altinget i en artikel.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg er målløs over, at regeringen nægter at lægge sin egen politik frem. Vi har jo netop brug for, at regeringen tager lederskab i den grønne omstilling af landbruget. Desværre vælger de i stedet for at servere en tynd kop dialogkaffe, siger SF's klimaordfører Signe Munk til Altinget.

Hos SF og Enhedslisten mener man, at det giver en meget dårlig forudsætning for forhandlingerne, at regeringen ikke vil præsentere sine ønsker for landbruget. Og den tidligere radikale klimaordfører, Ruben Kidde, følger trop og udtrykker sin utilfredshed på Twitter.