Lyt til artiklen:

Stævninger i Lille Vildmose-sagen

00:00
Hastighed: ???x
00:59

Sagen i Lille Vildmose fortsætter. Den handler om et EU-natur projekt, hvor lodsejerne hævder, at de ikke har fået den erstatning de er berettiget til.

Fire lodsejere har stævnet Aalborg Kommune med et samlet krav om seks mio. kr. i erstatning for landbrugsjord, der forventes at blive til en sø på grund af et naturprojekt i Lille Vildmose.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De har fået en tidligere erstatning ud fra forudsætningen om, at jorden stadig kunne afgræsses og der kunne tages høslæt. Det kan der ikke i en sø - derfor stævningen.

Derudover er der på vegne af 29 nordjyske landmænd, lodsejere og borgere udtaget stævning for injurier mod rådmand Hans Henrik Henriksen (S) med krav om, at udtalelser til pressen trækkes tilbage.

- Vi vil ikke kaldes forbrydere, og vi har krævet en undskyldning. Det har vi ikke fået, så derfor anlægger vi nu en injuriesag, hedder det som begrundelse for stævningen.