Automatisk oplæsning:

Ny miljøchef i LandboNord

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Det er den 30-årige Camilla Lerbjerg Thomsen, som nu skal stå i spidsen for LandboNords MiljøRådgivning.

LandboNords MiljøRådgivning har seks medarbejdere og rådgiver i mange forskellige miljøspørgsmål, som følger med at drive en professionel landbrugsvirksomhed.

- Efterspørgslen på vores miljørådgivning er stødt stigende i takt med, at miljøreglerne bliver justeret, og ønskerne om mere natur i landbruget vokser. Vi kender Camilla Lerbjerg Thomsen godt, og hun har vist, at hun er den rette til at stå i spidsen for LandboNords MiljøRådgivning, siger rådgivningschef, Agriculture, Merete L. Andersen.

Biolog med erfaring i miljøgodkendelser

Camilla Lerbjerg Thomsen er uddannet biolog og har været ansat i LandboNord siden 2016, hvor hun blandt andet har arbejdet med miljøgodkendelser, natur og som Oplandskonsulent med etableringen af minivådområder i det nordjyske. Et arbejde hun vil fortsætte med.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Miljøregulering spiller en større og større rolle i samfundet, hvor der bliver sat høje krav til det moderne landbrug. Derfor er det vores vigtigste opgave at sikre, at vores kunder bliver klædt ordentligt på, så de lever op til samfundets krav. Det gælder både på husdyrbrugene, men også i høj grad i forhold til de kommende krav til natur og biodiversitet. Jeg ser frem til at videreudvikle LandboNords MiljøRådgivning, så det altid vil være muligt at få den rette sparring, siger ny miljøchef i LandboNord, Camilla Lerbjerg Thomsen.