Lyt til artiklen:

100 millioner til omskoling af avlere og omstilling af virksomheder

00:00
Hastighed: ???x
01:15

Et minkerhverv er lagt i graven, hvad stiller avlerne og følgevirksomhederne op, når deres fremtid er lukket ned? Den situation har partierne bag erstatningsaftalen forsøgt at tage højde for i den nye erstatningsaftale.

I aftalen har politikerne afsat 100 millioner kroner til omstilling af minkavlerne og følgeerhvervene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Støtteordningen gælder for både medarbejdere og virksomheder.

For minkavlere, lønmodtagere og selvstændige på minkfarme i følgeerhvervet kan indsatserne omfatte om- og opkvalificering. Via partsafklarede og skræddersyede forløb kan de ledige komme hurtigt i gang med uddannelser. Minkavlerne vil blandt andet kunne modtage kompetenceudvikling, der understøtter omstillingen af virksomheden, står der i aftalen.

For minkavlerne og virksomhedsejer i tilknyttede følgeerhverv kan indsatsen blandt andet omfatte sparring til erhvervsomlægning, iværksætteri og investeringsstøtte til omlægning af produktion fra minkavl og de dertil relaterede aktiviteter til andre erhverv, herunder inden for virksomhedsområder, der understøtter den grønne omstilling, står der i teksten om omstilling.