25 årige Alberte er udlært i salg af smykker - men skifter nu kurs til salg af landbrugsmaskiner.

Det er ikke hver dag, at man ser et brancheskift fra handel med diamanter og guld i form af smykker til handel med traktorer og maskiner i form af landbrugsmaskiner. Ikke desto mindre er det hvad 25 årige Alberte Skov, netop nu er igang med.

- Jeg er vokset op i landbruget, og jeg troede egentligt jeg skulle beskæftige mig med noget andet, men jeg kan bare mærke, at mit hjerte banker for landbrugsmaskiner, fortæller Alberte Skov, da Maskinbladet snakket med hende, mens hun er ved at forberede sig til en eksamen i uddannelsen til handelsøkonom.

Alberte Skov er opvokset på faderens maskinstation, Skov Ulbjerg Maskinstation, i det midtjyske ved byen Ulbjerg, nord for Viborg.

- Allerede i en ung alder fik jeg interesse for maskinerne, og begyndte at hjælpe til på maskinstationen, da jeg fik traktorkørekort som 16 årige, fortæller Alberte Skov.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er bare noget fedt i at sætte sig op i traktoren, og køre derud af, og den følelse tror jeg aldrig helt jeg kan slippe.

Alberte har især hjulpet til i de travleste perioder i sæsonerne for blandt andet græs- og majsensilering.

Interesse for handel og salg

- Lidt utraditionelt har faderen også en vognmandsforretning og en købmand sammen med maskinstationen, og især i købmandsforretningen har jeg hjulpet meget til, og fandt her ud af, at handel og kontakt med mennesker interessede mig meget. Jeg tog derfor en salgsassistent-uddannelse efter folkeskolen, og blev udlært i en smykke-forretning.

Men nu vil hun skifte salget af diamanterne ud med salget af maskiner, da Alberte Skov savnede maskin-branchen og især omgangstonen:

- Det er så befriende, at man i maskinbranchen, kan kalde en skovl for en skovl, og derfor tog jeg arbejde i et år på maskinstationen, inden jeg gik igang med uddannelsen til handelsøkonom.

- Uddannelsen har speciale i salgs- og salgsledelse med fokus på virksomhedens interne og eksterne salg, samt koordinering og håndtering af salg. Inden jeg begyndte på uddannelsen arbejdede jeg et par måneder hos Thyregod, hvor jeg blandt andet hjælp med marketingsopgaver, og her blev jeg slet ikke i tvivl om, at det er maskinbranchen jeg brænder for, påpeger Alberte Skov.

Hun skal nu ud og finde sin praktikplads som handelsøkonom et sted i branchen og håber det bliver inden for maskinbranchen enten i form af traktorer, maskiner eller noget relaterede her til.

- Jeg er sikker på, at min baggrund på maskinstationen er en hjælp for mig, for det kan måske være lidt svært som en pige i denne meget mande-præget branche, fortæller Alberte Skov

rich-media-1
Alberte skal nu finde sin praktikplads som handelsøkonom inden for maskinbranchen. Foto: Sabine Skov.