Lyt til artiklen:

Minkavlere får forskud på erstatning

00:00
Hastighed: ???x
01:03

Fødevareminister Rasmus Prehn kan godt forstå, at minkavlerne mangler penge. Han har hidtil håbet på at lande en aftale om en samlet erstatning til minkejerne. En aftale, som både rummer bonus for hurtigt at slå minkene ned, erstatning for aflivede mink og destruerede skind og ikke mindst ekspropriation af minkavlernes bure, bygninger og andet produktionsudstyr.

- Der havde vi nok forestillet os, at vi var færdige med forhandlingerne noget før, men det har trukket ud, fordi der er aktive, energiske partier, der stiller nye krav og har nye spørgsmål, så det vi gør nu, det er, at vi kører i to spor, så vi kan udbetale penge for skind og tempobonus, siger fødevareministeren til DR

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser for os, at det er i februar måned, hvor de aconto-penge kommer for tempobonus og den skindpris, man har tabt i 2020, og så må vi vente lidt længere på den fulde erstatning. Det kræver jo en politisk aftale med 90 mandater bag, siger Rasmus Prehn til DR.