Automatisk oplæsning:

Dyre markskydninger truer erhverv

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Det er blevet dyrt at få dyrlægekontrol til markskydninger, og det kan true mindre kvægbedrifter. Venstres dyrevelfærds-, landbrugs- og fødevareordfører mener, den nye ordning skal komme markskydninger til livs.

Den nye ordning med markant højere udgifter til dyrlægekontrol ved nød- og gårdslagtninger samt markskydninger giver allerede nu anledning til panderynker på de gårde, der benytter sig af at kunne aflive deres dyr på markerne.

Én af dem er Lene Gommesen, der er medindehaver af SybergKvæg på Fyn. De skotske højlandskvæg, som SybergKvæg ejer, går på naturplejearealer, og den nye ordning er et gevaldigt benspænd i deres produktion af oksekød.

Hun fortæller, at problematikken ikke er ny. Der var ligeledes problemer tilbage november 2019, hvor daværende fødevareminister Mogens Jensen gav lov til, at markslagtningerne kunne fortsætte.

- Der er kommet en gren på, der hedder planlagt markskydning. Det er fordi, man vil have de her nødslagtninger til kun at ske, når det er en nød, eksempelvis ved et brækket ben på en ko, fortæller Lene Gommesen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det kan jeg jo sagtens forstå. Så isoleret set er det fint, at der er kommet de her planlagte markslagtninger. Det har vi efterspurgt.

Kæden hopper for Lene Gommesen, når det kommer til de nye afgifter til dyrlægerne, der skal foretage AM-kontrol inden slagtning.

Fra i år skal den kontrol foretages af en embedsdyrlæge, hvilket for Lene Gommesens tilfælde betyder en firedobling i prisen for en kontrol. Det skyldes, at embedsdyrlægerne skal stå til rådighed i hele døgnet, og det nye system kommer med en lønmæssig og administrativ pris.

Bedst for dyrevelfærden

Det er Lene Gommesen i sagens natur godt træt af. Hos SybergKvæg har man nemlig ikke andre muligheder, end at aflive og afbløde dyrene i marken, inden de kan sendes til slagteriet.

- Vores dyr bliver jo født ude i naturen, og de skal også ende deres dage derude. De går ude hele året, så det med at skal indfanges og transporteres, det går ikke, siger hun.

Og med en firedobling i prisen for at få lavet en slagteattest - der i øvrigt er præcis den samme attest, som blev lavet i 2020 - så giver det en økonomisk udfordring. Hos SybergKvæg slagtes 50 kvæg om året. Hvis forretningen skal bære under den nye ordning, skal Lene Gommesen sætte antallet af dyr, der slagtes ad gangen, op. Og det er svært med en bedrift, hvor der ikke er plads til mange kvæg, når de skal indgå i naturpleje og derfor går i mindre flokke.

Og for mindre producenter kan det ifølge Lene Gommesen være umuligt at sætte slagteraten op, så man kan følge med.

Den nye ordning omhandler også gårdslagtninger, der ligeledes bliver væsentligt dyrere. Men her kan man modtage et tilskud, der dækker op til 73 procent af udgiften. Det kan man bare ikke ved markskydninger eller nødslagtninger, fortæller Lene Gommesen.

Spørgsmål om markslagtninger

Ændringen i ordningen har medført, at dyrevelfærds-, landbrugs- og fødevareordfører Erling Bonnesen (V) har bedt minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, Rasmus Prehn (S), om at redegøre for udviklingen på området.

- Den nye model for gårdslagtninger muliggør, at landmændene kan få aflivet og slagtet deres dyr på stedet og dermed af dyrevelfærdsmæssige hensyn undgå transporten til slagteriet. Det er vurderingen, at udgiften for landmændene i de fleste tilfælde vil blive mindre end hidtil. Dette skyldes at kontrollen vil være omfattet af de minimis støtteordningen, hvorigennem cirka 73 procent af de faktiske kontroludgifter vil blive dækket, lyder det i svaret.

Det stemmer dog ikke helt overens med virkeligheden.

- Kæden ryger for regeringen af, når det kommer til markskydninger. Det virker til, at de vil skydningerne til livs ved at hæve gebyrerne på dem, siger Erling Bonnesen, der vil arbejde for, at markskydningerne kan fortsætte.

Det er nemlig bedst for dyrevelfærden:

- Når dyrene har gået og græsset sig op i løbet af sommeren, er det stærkt stressende for dyrene, hvis de skal læsses op i en vogn og transporteres til slagterierne. Så er det bedre, de bliver skudt i marken, for så opdager de ikke noget, og kødet kan bevare sin gode kvalitet, fastslår han.

Afslutningsvis påpeger Venstres ordfører, at den forhøjede afgift på nødslagtninger i hans øjne vil blive nedprioriteret fremover. I stedet for at kød fra et skadet dyr kan bruges, vil flere landmænd formentlig sende dyret til destruktion på Daka.

Maskinbladet har forsøgt at spørge Fødevareministeriet om, hvorvidt markskydninger er nedprioriteret i den nye ordning, men ministeriet er ikke vendt tilbage på henvendelsen.