Lyt til artiklen:

L&F og Seges: Alt for mange fejl i Aarhus Universitets beregninger

00:00
Hastighed: ???x
07:39

Modellerne der ligger til grund for de danske vandområdeplaner dur ikke. Der skal andre øjne på, så teori og virkelighed i højere grad kommer til at passe sammen, lød budskabet fra L&Fs formand Søren Søndergaard på et virtuelt møde omkring de kommende vandplaner, der forventes sendt i høring den 21. februar 2021.

Den 16. december fik Folketinget oversendt de seneste modeller fra DCE, der i voldsom grad strammer kvælstofskruen ved at foreslå en reduceret udledning af kvælstof til vandmiljøet med 15.000 tons, så det nye måltal vil ligge på 36.600 tons, hvilket ifølge Søren Søndergaard vil få dramatiske konsekvenser for dansk landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvorfor laver man ikke en model, der ser på virkeligheden, lød kritikken blandt andet fra formanden, som fortalte, at både L&F og et internationalt forskerpanel har påpeget, at der er alt for mange fejl i DCEs beregninger.

Og vælger politikerne trods advarslerne at følge anvisningerne fra DCE, så vil vi ifølge Søren Søndergaard se et væsentligt ændret dansk landbrug.

- Vi kan nå i mål ved at braklægge 40 procent af arealet. Er det virkelig det, vi vil? Det er ikke det, vi vil, lød det fra Søren Søndergaard.

Men selv, hvis man vælger at gå så voldsomt til værks, er der ingen garanti for, at den vigtigste danske indikator i vandmiljøet, ålegræsforekomsten, vil få det bedre. Der er nemlig en lang række områder, der ikke er styr på - eksempelvis har Lea Wermelin i et svar i Folketinget bedyret, at man ikke har styr på de udledte mængder spildevand fra de danske rensningsanlæg og byer, og som tingene er i dag, så er det landbruget, der bliver hængt op på den regning.

Kvælstof er også et værdifuldt og vigtigt næringsstof, der er altså mange gode grunde til at holde på kvælstoffet i landbruget, lød det fra Søren Søndergaard, som fortalte at et af virkemidlerne, efterafgrøder, fylder stadig mere, men med tvivlsom effekt. Derfor efterlyste han øget brug af andre virkemidler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal have virkemidler udenfor dyrkningsfladen på vejen fra jord til fjord. Det skal placeres, hvor det fungerer bedst, helt lokalt. Skal vi nå målet om et godt vandmiljø, så må dialogen være den bedste grundsten, afsluttede Landbrug & Fødevarers formand, før Miljøminister Lea Wermelin via en videohilsen fulgte op på netop dialogen omkring sikringen af en bedre fremtid for vandmiljøet.

En fælles opgave

Miljøminister Lea Wermelin (V) bedyrede i en meget overordnet hilsen til deltagerne, at dialogen er meget vigtig, men hun slog flere gange fast, at regeringen er stolte af de stramninger, man har gennemført på vandmiljøområdet, og specielt fortalte hun, at hun mener regeringen har rettet op på en merudvaskning som følge af landbrugspakken.

- Naturen og vandmiljøet er i krise. Kun ganske få vandområder lever op til målet om god økologisk tilstand, bedyrede Lea Wermelin, som fortalte, at man ikke har set det ønskede fald i udledningen af kvælstof, og at landbruget står for den største udledning af kvælstof til vandmiljøet. Og selv om landbruget ifølge ministeren er den part, der skal reducere udvaskningen mest, så ser hun stadig for sig, at landbruget skal spille en stor rolle i Danmark, også efter de kommende vandplaner bliver implementeret.

- Regeringen ønsker, som I gør, at Danmark også har et stærkt landbrug i fremtiden.

Retention en joker

Leif Knudsen fra Seges fremlagde kolde data for, hvad det er, der kræves at dansk landbrug med de nyeste modelberegninger fra Aarhus Universitet. Ifølge Leif Knudsen er der i 2021 på nogle husdyrbrug tvunget krav om efterafgrøder på 50 procent af arealet, og et krav til udnyttelse af husdyrgødning på 77-82 pct - hvilket ifølge Seges er verdens hårdeste krav. Herudover arbejder danske landmænd med kvælstofkvoter og gødningsregnskaber, og derfor mener Leif Knudsen, at de næste skridt bliver dyre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De lavthængende frugter er taget - herfra bliver det rigtig dyrt. Nye teknologiske virkemidler er taget i brug, men det kan slet, slet ikke bringe os i en situation, hvor vi kommer ned på 36.700 tons, lød det fra Leif Knudsen, som frygter, at landbruget er blevet spændt for en vogn, som aldrig kan komme i mål

- Går det som det plejer, så er det landbruget, der skal bære hele reduktionen, og med det fremlagte scenarie, så skal landbrugets bidrag yderligere halveres, i forhold til den halvering, der allerede er sket de seneste 20 år.

Omlagde man alt landbrug til økologi, så vil man ifølge Leif Knudsen kunne reducere udvaskningen med samlet set 4.600 tons - et tal Seges endda mener er højt sat, så løsningerne er ikke lige for.

- I forhold til at vi skal nå 12.800 tons, så er det kun en mindre del, man kan nå ved at omlægge til økologi, så skal man gøre noget, der næsten vil kunne skabe målopfyldelse, så vil det ifølge Leif Knudsen kræve braklægning af 1. mio hektar landbrugsjord, hvilket vil kunne give en teoretisk effekt på 12.800 tons. Et tal, Leif Knudsen kaldte "meget dramatisk", og derfor mener Seges, at løsningerne skal findes andre steder.

- Man skal i høj grad kigge på, hvad man kan uden for dyrkningsfladen og i kanten af dyrkningsfladen, lød det fra Leif Knudsen, som fortalte, at der findes en retention på 70 procent i gennemsnit, altså når kun 30 procent af kvælstoffet frem til kystvandene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kan man øge retentionen til 80 procent, så er der kun 20 procent, der når derud, og så når vi faktisk næsten målet på de 36.600 tons. Men det kan heller ikke bruges i hele landet. Det egentlige potentiale er meget usikkert, fortalte Leif Knudsen som gerne så praktiske forsøg med øget retention i 3-4 oplande, for vi er nød til at gå andre veje end den, vi er på nu, hvis landbruget skal fortsætte.

- Hvis vi ser på dyrkningsfladen, så er det overordentligt vanskeligt at nå. Det vil være dramatisk, i og med at der faktisk skal braklægges op imod en million hektar.

Leif Knudsen efterspurgte også, at der skal laves omfattende økonomiske konsekvensanalyser før der træffes aftale om yderligere reduktioner af måltallene for landbrugets udledning, men som Søren Søndergaard også stod fast på, så er det vigtigste lige nu at modellerne bag Vandplan 3 bliver justeret væsentligt.

- Modellerne trænger i allerhøjeste grad til at blive opdateret - man tror vandområder fjerner noget, som allerede er fjernet, lød konklusionen blandt andet fra Leif Knudsen.

Mål ikke realistiske

Henning Mørk fra Danmarks Naturfredningsforening fortalte på det virtuelle møde, at han og DN ikke tror på, at Danmark når målet om at vandmiljøet i 2027 skal have opnået god økologisk tilstand, men han mener det er vigtigt nu at få etableret de rigtige planer for, hvordan målet vil kunne nås, selvom det kommer til at ske efter udløbet af Vandplan 3 i 2027.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 95 procent er i dag ikke i god økologisk tilstand, så vi kan konstatere, at der ligger en kæmpe opgave her, fortalte Henning Mørk, som ikke mener det er realistisk at nå målene inden udgangen af 2027.

-Når vi det? Det gør vi ikke. Vi får ikke de mange områder i god økologisk tilstand. Vi har spildt for mange af de tyve år med for dårlig fremdrift - og når vi sætter noget i gang, går der lang tid før naturen reagerer, sagde Henning Mørk, som slog fast at DN også har fokus på andre kilder til belastning af vandmiljøet end blot landbruget.

Henning Mørk ser frem til at tage hul på Vandplan 3, som DN forventer at se til marts, og så håber han, at der er taget højde for alle de nødvendige virkemidler, så vandmiljøets tilstand er sikret også efter 2027.

Se herunder video fra Karrebæksminde omkring de praktiske udfordringer med den meget teoretiske tilgang til de danske vandområdeplaner.