Lyt til artiklen:

Borreby Gods leder efter bestyrelsesmedlemmer

00:00
Hastighed: ???x
03:32

På Borreby Gods ved Skælskør har godsejer Joachim Lorentz Castenschiold været god til at hente inspiration ude i verden i forhold til Danmarks eneste herreborgsteater, Borreby Teater, der åbnede i 2012. Men hvor teateret i en årrække har haft en bestyrelse, da der er tale om en erhvervsdrivende fond, har godset ingen, for det er ikke et krav, selvom enkeltmandsvirksomheden med tårne og voldgrave er til at få øje på i landskabet.

Tanken omkring oprettelsen af et godsråd har godsejeren leget lidt med, og gennem forskellige netværk, blandt andet 16 år med bestyrelsesarbejde i teatret, har han lært, at det er gavnligt for udviklingen af en virksomhed at have kompetente personer med sig man kan udveksle erfaringer med og som kan være med til at lægge gode planer, strategier og visioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Farmbrella i en pressemeddelelse.

- Jeg har forskellige netværk, jeg er med i, men det er godt at have en bestyrelse at sparre med, og egentlig skulle levere noget til. Det synes jeg skærper opmærksomheden, også fordi vi planlægger på meget langt sigt, strategisk, som alle mulige andre landbrug. Det kan være generationsskifte, det kan være skatteforhold - det kan også være ekspansion, og vi ser det som ét samlet. Det er derfor, jeg overvejer det, siger Joachim Lorentz Castenschiold, der også har meldt sig ind i Bestyrelsesnetværket i netværksvirksomheden Farmbrella, hvor han sammen med andre af agrosektorens profiler arbejder for at professionalisere landbruget i Danmark.

En læringsproces

At have en bestyrelse har givet meget værdifuld viden til udviklingen af den forretning på Borreby Gods, der er relateret til teatret, og erfaringerne har vist, at det ikke er så ligetil at samle det helt rigtige hold.

- Jeg vil sige, at det er noget af en læringsproces at få den rigtige bestyrelse og den rigtige forretningsorden, og at gøre det på den rigtige måde. Og det er egentlig noget, jeg har lært, så jeg er glad for, at jeg ikke har lavet en bestyrelse endnu. Et godsråd eller en bestyrelse må ikke være en snakkeklub. Der skal reelt være noget action og noget handling, for ellers kan det være ligegyldigt.

Men nu mener Joachim Lorentz Castenskiold at tiden kan være rigtig til at sætte gang i den videre udvikling af Borreby Gods' landbrugsaktiviteter, hvor planen er at producere varer i et stort volumen, der er unikke for Borreby Gods.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kan både være tale om produkter fra markerne og vildt fra den dyrerige natur på bedriften. Og kigger man lidt ned ad vejen fra godset, er der udsigt til Danmarks tredje-største bryggeri, Harboe, så godsejeren ser masser af muligheder for at indfri potentialet for de 300 hektar konventionelt agerbrug, men han har brug for sparring for at finde en brugbar og økonomisk bæredygtigt model.

Og de helt rigtige profiler til et gårdråd er Joachim Lorentz Castenschiold nu på udkig efter, og her skal erfaringerne fra 16 års bestyrelsesarbejde på teatret bringes i spil. Og så er godsejeren også på udkig efter kompetente samarbejdspartnere i Bestyrelsesnetværket hos netværksvirksomheden Farmbrella, hvor deltagerne udover at udvikle deres bestyrelseskompetencer også kan fine nye samarbejdspartnere eller bestyrelsesmedlemmer.

- Jeg har brug for en juridisk kompetence - den er meget vigtig - en landbrugsfaglig kompetence, det er de to væsentlige, men også i forhold til ekspansion og så en afsætnings kompetence, men også en person med forstand på markedsføring af fødevarer kunne være relevant for os på et tidspunkt, lyder vurderingen fra godsejeren, som allerede er i færd med at udvikle en portefølje og en gårdbutik med varer, der er unikke for Borreby Gods