Lyt til artiklen:

Dansk Bednar-importør får ny salgs- og produktchef

00:00
Hastighed: ???x
00:53

Niels Kristian Andersen er tiltrådt stillingen hos Danish Agro Machinery fra 7. januar som salgs- og produktchef for Bednar.

Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bednar er en af de mest innovative producenter på markedet og leverer high-end maskiner, som passer rigtig godt til de danske præcisionslandbrug. Og for mig ligger Bednar helt klart i top tre, når man taler om jordbearbejdning og såning, derfor er jeg meget beæret over, at valget netop faldt på mig. Jeg er klar til at iklæde mig den gule førertrøje og vise, hvorfor Bednar er det sikre valg, når man taler om redskaber til de danske landbrug, siger Niels Kristian Andersen.

Som salgs- og produktchef for Bednar bliver Niels Kristians primære opgave at yde salgssupport og produktrådgivning til forhandlernetværket af Bednar i Danmark.