Lyt til artiklen:

Danmarks klimaindsats kan smitte af på andre lande

00:00
Hastighed: ???x
01:17

At små grupper af lande sætter foden på speederen og accelererer den grønne omstilling, kan være med til at skabe positive 'tipping points', der forplanter sig internationalt og får andre lande til at følge trop, mener forskere. Det skriver Videnskab.dk i en artikel.

Forskerne bruger begrebet 'tipping point', også kaldet positive feedbackmekanismer. Det er en betegnelse for, at en proces er eskaleret og kan passere en usynlig grænse, hvor det er utrolig svært at komme tilbage igen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I den sammenhæng bruger forskerne Norge som et eksempel på, hvordan en hård politisk regulering har ført til et markant vendepunkt, hvor forbrugerne nu foretrækker elbiler over benzinbiler.

Et andet eksempel er Storbritannien, der på fem år har formået at banke kulforbruget i bund, og hvor grønnere teknologier falder i pris, hvilket også kan skabe et vendepunkt i den grønne omstilling.

- Når grupper af lande sætter blus på klimaområdet, så kan det i sidste ende skabe en bandwagon-effekt, hvor flere lande eller virksomheder følger op med yderligere tiltag i den grønne omstilling, og effekten bliver selvforstærkende, siger Olaf Corry, professor i globale sikkerhedsstudier på University of Leeds, til Videnskab.dk.