Automatisk oplæsning:

Miljøministeren skal forsvare lovligheden af skærpede kvælstofkrav i Folketinget

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Venstre afkræver regeringen svar på lovligheden af skærpede kvælstofkrav til landbruget, der ifølge Venstres landbrugsordfører vil slå landbruget af landkortet i Danmark.

Regeringens udkast på vandmiljøområdet, der følger Aarhus Universitets forslag om en reduktion af den udledte mængde kvælstof til vandmiljøet med yderligere 15.000 tons kvælstof,

ned til et målbelastningstal på 36.600 tons pr år, er ifølge Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen voldsomt, og derfor har han nu stillet Miljøminister Lea Wermeling (S) en række spørgsmål i forbindelse med det det nye måltal.

Hvis man klemmer i den grad, som der er lagt op til nu, så slår man landbruget og fødevaresektoren ihjel, og det vil vi ikke være med til

Erling Bonnesen (V)

For ifølge Venstre, er det langt fra sikkert, at lovgrundlaget er i orden, hvis regeringen vælger at gå så drastisk til værks, som tilfældet vil være, hvis de nye, skrappe mål skal nås med baggrund i Aarhus Universitets løsningsmodel.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er vurderinger på, at helt op imod en tredjedel til halvdelen af landbrugsjorden vil ryge ud af drift, og det vil gå hårdt ud over husdyrproduktionen. Så man ser jo for sig, at Danmark vil blive reduceret til stort set blot at være selvforsynende. En meget stor del af den eksportorienterede produktion, den vil gå fløjten med det forslag, der ligger, siger Erling Bonnesen til Maskinbladet og fortsætter beskrivelsen af det dystre scenarie, der kan følge, hvis Vandplan III bliver til virkelighed på det grundlag, Aarhus Universitet har leveret.

- Det er så dramatisk, at det vil slå landbruget af landkortet, og den store eksportorienterede del af fødevaresektoren, som vi jo kender, den vil jo blive braklagt og ryge af landkortet.

Minister indkaldt i samråd

Erling Bonnesen har i et skriftligt svar til Lea Wermelin krævet svar på, hvordan sammenhængen er til EU-retten og EU-reglerne for det foreliggende forslag på kvælstof- og vandmiljøplanområdet, og så har han også spurgt ind til om planerne og forslaget overhovedet er lovligt i henhold til EU-retten. Og i fald forslaget gennemføres, så vil Venstre også have svar på, om "der automatisk indtræder ekspropriationsregler i Danmark med fuld og hel erstatning til de landbrugs- og fødevare-virksomheder, regeringen vil lukke med forslagets gennemførelse."

Bliver Vandområdeplanerne 2021-2027 stemt igennem i Folketinget med de nye skærpede krav, bliver regningen meget høj for det danske landbrug, og der er ingen sikkerhed for, at den ønskede gode økologiske tilstand i vandmiljøet vil blive opnået, selvom hele landbruget braklægges.

Erling Bonnesen kritiserer regeringen for ikke at have foretaget konsekvensvurderinger af, hvad det vil betyde, hvis man trods advarslerne fra landbruget vælger at gå efter de nye - og ifølge Erling Bonnesen - urealistiske mål, og så vil han også have andre øjne til at se på den danske indsats for vandmiljøet.

- Lige nu siger de jo bare fra Aarhus-eksperterne fra Aarhus Universitet "skær ned på kvælstoffet", og det er det eneste bud, de har på det - og så er der ikke engang konsekvensberegninger med, siger Erling Bonnesen og fortsætter:

- Vi vil også have opstillet andre muligheder, for vi vil også passe godt på vandmiljøet, det vil vi alle sammen, og så er der forskellige veje, vi kan gå, lyder det fra Erling Bonnesen som peger på, at udtagning af lavbundsjord, præcisionslandbrug og virkemidler uden for dyrkningsfladen som eksempelvis stenrev kan fylde mere i indsatsen.

Urealistisk mål

Hos Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer mener man ikke, at de meget ambitiøse mål vil kunne nås selv om man tager alle tilgængelige løsninger i brug, og Erling Bonnesen er helt enig i, at målet om at sænke kvælstofudledningen med yderligere 15000 tons er urealistisk.

- Det er helt på månen med det tal, de slynger ud fra Aarhus Universitet. Når de ikke har lavet nogen konsekvensberegninger eller på anden måde underbygger det fagligt, så er det jo bare et tal, der er slynget ud. Så det er helt på månen.

I Venstre vil man have nogle helt andre og friske øjne til at se på den danske model, hvis man skal være en del af de kommende forhandlinger omkring den tredje og foreløbigt sidste vandplan.

- Der skal der ses på den her sag hele vejen rundt, og det har været drøftet længe, at man også i højere grad bør se på fosforproblematikken - og vi skal have alt på bordet. Det er også derfor, vi peger på at få en second opinion, siger Erling Bonnesen, som mener, at en måludskydelse kan blive nødvendig.

Hidtil har man kunnet udskyde opfyldelsen af målene til den næste planperiode, men det vil umiddelbart ikke kunne lade sig gøre ved slutningen af Vandplan 3 i 2027. Men Erling Bonnesen mener alligevel, det kan blive en nødvendighed at afsætte ekstra tid til den enorme opgave EU har sat sig for i forhold til at skabe god økologiske tilstand i det europæiske vandmiljø.

- Vi peger på, at når man taler plan-perioder, så er det her den tredje og foreløbigt sidste planperiode, som har været tilrettelagt over de sidste 26 år. Her mener vi, at der skal sættes en ekstra, fjerde, planperiode på fra 2027 og fremefter - for de andre lande i EU, de kan heller ikke nå det her i den planperiode, vi er på vej ind i nu. Derfor har jeg en forventning om at også de andre europæiske lande vil være interesseret i det her, lyder det fra Erling Bonnesen, som mener at prisen for at gennemføre planerne med de nye måltal på 36.600 tons, vil blive uacceptabelt høj.

- Hvis man klemmer i den grad, som der er lagt op til nu, så slår man landbruget og fødevaresektoren ihjel, og det vil vi ikke være med til, slutter Erling Bonnesen.

Erling Bonnesens skriftlige spørgsmål forventes besvaret af miljøminister Lea Wermelin (S) i begyndelsen af februar.