Landboforeninger lokker medlemmer i en fælde

- BnBO og indsatsplaner savner fagligt og juridisk belæg, og skal derfor tilsidesættes af domstolene ved dom, hvis ikke staten frivilligt giver sig undervejs som vi glædeligvis har set det så ofte før, udtaler Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, i et indlæg.

- Netop nu forsøger staten så delvist at lokke, delvist at true sig til såkaldt frivillige aftaler med sagesløse landmænd. De professionelle landbrug holder naturligvis stand og står op for Grundlovens paragraf 73 sammen med BG, som i dag er landsdækkende med over 250 medlemmer på kun halvandet år.

De såkaldt frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner på BnBO'er risikerer desuden at blive en alvorlig fælde for den landmand, som hopper i. Som Seges har påpeget, er kompensationen som udgangspunkt skattepligtig. Det, der er tilbage efter skat, ædes op af stigende vandpriser, da kompensationen sandsynligvis vil blive finansieret over vandprisen, og derudover er der risiko for at få en regning fra EU, hvis man endelig har modtaget en lukrativ betaling, udgør den ulovlig statsstøtte.

- Vi har derfor igen og igen advaret mod denne "fælde". Nu er det så tredje gang, at en landboforening falder i. Også Kolding Herreds Landboforening tilbyder sine medlemmer bistand til, mod betaling, at indgå frivillige aftaler under lokkemidlet, at en frivillig aftale er en lukrativ aftale. Dette initiativ går imod dansk landbrugs mest vitale interesse, som går ud at stå op for den private ejendomsret, siger Ulrik Lunden.

- KHL reklamerer for sine ydelser uden at advare mod de indlysende farer. Hvor længe skal dansk landbrug finde sig i at blive modarbejdet indefra på denne måde ? Vi vil det ikke længere. Når landbruget ikke indefra kan mobilisere selvopholdelseskraft til at stå vagt om ejendomsretten, er situationen alvorlig.

- Brug af planteværn på dyrkningsfladen er dømt uden grund. Alt hvad vi har hørt i de sidste 20 år er, at brug af planteværn lukker boringer. Men det viser sig nu at være forkert. Naturligvis er det ikke de mikroskopiske mængder som vi bruger for at dræbe svampe og sikre klimavenlige fødevarer.

- Det er nedbrydningsprodukter fra plænerens med flere, og så er det selvfølgelig de gamle lossepladser med gifttønder i 30 meters dybde, samt utætte boringsrør, som lukker boringer.

- Vi landmænd må stå sammen om vore dyrkningsretter. De er ikke til salg. De er lige præcis det vi består af og det vi står for.

- På denne måde vil vi i landbruget ikke prakkes ydelser eller meninger på af folk, som er købt og betalt af det offentlige. Det må også KHL lære at forstå, fortsætter Ulrik Lunden.

Den politiske aftale fra januar 2019, "tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-21", som KHL henviser til som sin forklaring på, at man vil til at hjælpe landmænd af med deres dyrkningsfrihed, er heller ikke et argument for at bistå landmændene med at reducere deres dyrkning. Den strategi har udmøntet sig i en bekendtgørelse, som betyder, at kommunerne skal gennemgå deres BNBOer, for at vurdere behovet for indsatser, og på baggrund af denne gennemgang og vurdering af indsatsbehovet, orientere ministeriet om deres eksisterende BnBO`er, indgåede frivillige aftaler, påbud, forbud og andre planlagte indsatser.

Alle i landbruget skal nødvendigvis frem mod 2023, gøre alt, hvad der står i vores magt for at overbevise kommunerne om, at de skal afholde sig fra at gøre yderligere indgreb i vores dyrkningsfrihed på et ufagligt grundlag. Vi skal ikke lade kommunerne gå statens eller fjerne Nordsjællandske politikeres ærinde.

- Vi i BG forventer, at det er sidste gang vi ser, at det er landmandsbetalte foreninger, som bruger deres ressourcer på at modarbejde den danske landmand og dermed modarbejde ejendomsrettens fri ukrænkelighed. Vi har allerede udfordret staten i Østre Landsret, og vi går fra hus til hus, om det bliver nødvendigt. For vi vil den private ejendomsret. Intet mindre, sluttermUlrik Lunden.