Sammenstød i naturen: Uvidenhed frustrerer naturplejer

I sidste uge udtrykte Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger bekymring over, at vilde heste, kvæg og bisoner skræmmer motionister væk fra naturen.

Men hvordan ser det ud på den anden side af hegnet? Mens bisoner og vilde heste måske ikke har den store landbrugsmæssige værdi, så er der naturplejere i Danmark, der har kvæg græssende på offentligt tilgængelige arealer.

Og mødet mellem menneske og dyr forløber ikke altid uden problemer - også set fra dyrets perspektiv. Det fortæller Henrik Sørensen, der er naturplejer og har i omegnen af 100 moderdyr, hvor en del af dem græsser i Vestskoven ved Glostrup på Sjælland.

- Min oplevelse er, at dels møder man en del uvidenhed. Der kan være nogle, der ringer til mig og fortæller, at der ligger en kalv for sig selv og nok er død. Så skal jeg reagere og køre ud og tilse kalven, der bare ligger og sover. Så bruger man unødig tid på det, og det er altså træls, fortæller han.

Et efterår ringede to personer uafhængigt af hinanden. Den første, en kvinde, havde fundet en kalv, der lå "meget stille". Hun accepterede dog, at den bare kunne ligge og sove.

Da en mand kort tid efter ringede op med oplysninger om den samme kalv, blev Henrik Sørensen nødt til at køre ud. I opkaldet forklarede manden, at kalven slet ikke reagerede, når han puffede til den.

- Så kører jeg derind og går hen til kalven. Den bliver så forskrækket og løber væk i ren skræk. Jeg troede næsten, den ville fortsætte til København, forklarer han.

Og det tager tid i det daglige arbejde. Henrik Sørensen fortæller, at de godt 100 Anguskvæg står for 50 procent af hans indtjening. På sin bedrift har han desuden lidt planteavl, der blandt andet giver foder til vinterperioden, hvor dyrene er hjemme på gården.

Når der kommer et opkald, som han skal reagere på, må han ofte sætte værdifuld tid af til at tage afsted. Tid som kunne være brugt i eksempelvis marken.

Aggressiv adfærd

Henrik Sørensen understreger, at de fleste mennesker, han møder til dagligt på folden, er rare og forstående. De er glade for at opleve dyrene og nærmest kede af det, når de skal hjem til gården om vinteren.

Men af og til møder han også personer, der umiddelbart ikke forstår, hvordan man færdes i naturen, hvor dyrene går.

- Jeg mødte en, der kom med en hund. Han gik på markvejen og ville i kontakt med mig, begynder Henrik Sørensen.

- Han stak så det meste af overkroppen ind ad vinduet i bilen og spurgte; "hvad det var for nogle tossede dyr, jeg havde". Han var blevet rendt ned af en ko.

Manden viste nu ingen tegn på at have været i karambolage, men han havde sandsynligvis været for tæt på en ko og dens kalv.

Henrik Sørensen forsøgte da at forklare hundelufteren, at når han kommer gående med en hund, og koen sandsynligvis har en kalv, så vil koen forsvare sit afkom.

- Men næste gang han kom derind, så ville han tage en økse med og hakke koen en. Sådan noget er jo utroligt frustrerende.

Savner oplysning

For at udruste borgerne til at færdes på naturarealerne med fritgående dyr, har Naturstyrelsen lavet et skilt med retningslinjer, som skal følges. Det sætter styrelsen selv op på de arealer, hvor de har naturpleje.

- Jeg tror ikke, at folk læser dem, fortæller Henrik Sørensen, der efterspørger mere oplysning til naturens gæster.

Det er man simpelthen ikke kommet i mål med.

- Der er ingen tvivl om, at kvægbruget ikke er lykkedes med at lave oplysningskampagner i forhold til vores kollegaer, der har grise, siger Henrik Sørensen med henvisning til den viden, der er tilgængelig for at mindske smitten af afrikansk svinepest.

Udover kontakten med offentligheden savner naturplejeren desuden et bedre system omkring naturplejen. Blandt andet er udbetalingssystemet ikke specielt optimalt, ligesom det er svært at tjene penge på naturpleje - især når man skal vinde muligheden for at få lov til at sætte kreaturer på græs.