Lyt til artiklen:

Stabil notering for syvende uge i træk

00:00
Hastighed: ???x
01:03

Aktiviteten på det europæiske marked for grisekød er som mange andre brancher hæmmet af de omfattende corona-restriktioner på tværs af Europa, skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

- Der er ikke mange impulser i øjeblikket. Der er en jævn afsætning af alle de varer, som er en del af den daglige madlavning, men salget til restauranter, kantiner og de øvrige aktører i foodservice-segmentet er utroligt sløvt. Derfor er der ikke mange udsving i markedet, hvor der trods alt er en rimelig balance lige nu, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Priserne på de forskellige delstykker og udskæringer er rimeligt stabile, men udfordres indimellem af enkelte partier, som udbydes til meget lave priser.

- Vi arbejder altid ud fra en strategi, hvor vi ikke skal afdisponere varer i markedet. Der er det en fordel, at vi dels har vores egne forædlingsfabrikker og ikke mindst en stor eksport af frosne varer ud af Europa, siger Lars Albertsen.