Lyt til artiklen:

Ansøgninger om 2300 hektar nye skove

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Der er rekordmange lodsejere, som vil plante ny skov i Danmark. Da fristen udløb på årets ansøgningsrunde for privat skovrejsning, lå der 479 ansøgninger til knap 79 mio. kroner i Landbrugsstyrelsens bunke.

Det oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Til sammenligning søgte 279 lodsejere sidste år om tilskud fra puljen. Hvis alle projekter får tilsagn, vil de nye skove tilsammen dække 2.300 hektar - et areal, der svarer til størrelsen på 3221 fodboldbaner.

- Det er helt fantastisk at se, hvor mange private der er parat til at plante skov til gavn for klimaet og miljøet. I år er der dobbelt så mange penge i puljen som sidste år, og alligevel er der kommet ansøgninger ind for mere end puljens størrelse. Jeg har besluttet at lægge ekstra penge i puljen, så der er tilskud til alle ansøgere, der lever op til kravene. Det er vigtigt, at vi får gang i så meget skovrejsning som muligt, siger fødevareminister Rasmus Prehn.

I år var der oprindeligt afsat 70 mio. kroner til lodsejere, der vil lave privat skov på deres jorder. Det er derfor en overansøgning på næsten ni mio. kroner, der nu bliver imødekommet.

Miljø står forrest i køen

De nye skove er blandt andet med til at forbedre vandmiljøet, fordi de reducerer udledningen af kvælstof til søer og fjorde. Hvis alle ansøgninger fører til nye skove, kan de potentielt reducere udledningen af kvælstof med over 29 tons.

Puljen bliver fordelt, så den giver den største miljøgevinst for pengene. Det betyder blandt andet, at ny skov i områder, hvor der er meget kvælstof, bliver favoriseret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil gerne rose alle, som har ansøgt om at anlægge skov. De viser et kæmpe samfundsansvar. Den store interesse beviser, at lodsejere gerne vil gå forrest og være med til at forbedre miljøet og klimaet. Jeg glæder mig meget til at besøge nogle af de fantastiske skove, som forhåbentlig snart vokser frem i hele landet, siger Rasmus Prehn.

Landbrugsstyrelsen er gået i gang med at sagsbehandle de indkomne ansøgninger. De projekter, som har det bedste potentiale for at reducere kvælstof, og som dermed har den største effekt for vandmiljøet, bliver prioriteret først.

Da der er regionale forskelle på, hvor meget kvælstof der potentielt udledes til vandmiljøet, bliver der kigget på både projektets beliggenhed og hvor store projektarealerne er.