Automatisk oplæsning:

Bæredygtigt skovbrug er ikke en trussel mod biodiversiteten

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Resultaterne i Rødlisten opsat på en måde så fremgang bliver usynligt, og dårligdommene over truede arter tydelige, for at fremme den politiske beslutning om mere urørt skov.

Rødlisten laves af Nationalt Center for Miljø og Energi(DCE), Aarhus Universitet, for Miljøstyrelsen(MST) og skulle være en fagligt funderet liste over truede plante- og dyrearter i Danmark.
Rødlisten er lavet efter en manual af Peter Wind fra 2003, der følger retningslinjerne fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, for inddelingen i trusselkategorier.

Dermed skulle det være muligt at sammenligne Rødlisterne med hinanden, og følge med i ændringer de truede plante- og dyrearter.

Forhenværende statsskovrider i Ulfborg, Bo Holst-Jørgensen, har skrevet en artikel i Skovforeningens "Skoven 6-7 2020", hvor han kritiserer følgende data i Rødlisten.

Siden Rødliste 2010 har DCE ændret i manualen fra 2003, og medtager nu gruppen "utilstrækkelig data"(DD), hvilket får antallet af rødlistede arter til at stige fra 2.797 til 4.435, altså en stigning på 72 procent.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Samtidig er betegnelsen "uddød" ikke det samme som at den ikke findes i naturen, den findes nok bare ikke i Danmark mere. Det kan være arter der befinder sig i udkanten af Danmark, og at uddød kan betyde at den er flyttet over grænsen til vores nabolande.

Kigger man på Rødlisten 2019 finder man 4.435 rødlistede arter, heraf 1.844 arter i de tre trusselskategorier sårbar, truet og kritisk truet. Sammenlignet med Rødlisten 2010 var der 1.520 arter i de samme tre kategorier, og da der er 1.638 arter mere på 2019 listen, giver det et fald fra 18,4 til 17,3 procent i truede arter.

Overfor folketinget og pressen er Rødlisten blevet fremvist som et eksempel på at biodiversiteten i Danmark går ned ad, og at naturen lider. Nærlæser man Rødlisten finder man ud af, at det faktisk går den rigtige vej for biodiversiteten, og at de truede plante- og dyrearter har det bedre end da listen blev lavet i 2010.

Biodiversiteten er ikke bedre i urørt skov

Forhenværende vicedirektør ved Naturstyrelsen Anders Billeschou, stiller i magasinet Skoven spørgsmålstegn ved hvad urørt skov gør for de truede arter. Det gør han i "Skoven 6-7 2015".

Anders analyserer i dybden af Rødlisten 2010, og får listen delt op i flere kategorier.

Af de i alt 1518 arter der er på Rødlisten 2010, er det kun 607, eller 40 procent, af dem der er afhængige af skoven. Resten hører til udenfor skoven, eller både skov og udenfor skov.

Der er hovedsageligt svampe og biller der er afhængige af rådne træer og stubbe i skovbunden, også kaldet ved.

Anders sammenligner tal fra fire urørte skove, der er Suserup skov, Strødamreservatet, Draved skov og Velling skov ved Bryrup.

De 47 truede svampe der kunne have glæde af dødt ved, er fundet i 450 forskellige skove, og altså ikke kun i urørte skove.
I de fire urørte skove er der fundet 24 ud af de 47 truede arter. De 24 svampe er desuden fundet i yderligere 300 andre skove.

Det samme mønster gør sig gældende med billerne. Her er der 21 truede biller, der er fundet i 110 forskellige skove i Danmark, ingen af dem er kun fundet i urørt skov.
I de urørte skove er der kun fundet 4 ud af de 21 truede arter, og de samme fire biller er tillige fundet i 32 andres skove.