Lyt til artiklen:

Knud Jeppesen: Stop nu galskaben fru miljøminister

00:00
Hastighed: ???x
07:34

Mink, burhøns, havdambrug har allerede fået dødsdommen, hvem er de næste. Fugleinfluenza kan bruges som undskyldning til at tage livet af slagtekyllingerne. En vis Hr. Hans Jørgen Kolmos kæmper en politisk kamp for at tage livet af grisene, enten med trusler om MRSA, ASP (svinepest) eller Covid 19 hos grise og nu havbiolog Stiig Markager og co. der roder rundt med nogle politiske kvælstoftal på markerne som de slet ikke har styr på. Hvis nu Markager koncentrerede sig om sit virke som havbiolog og medlem i HELCOM, der er et samrend af forskere omkring Østersøen og dens miljøtilstand.

Af alle de byer der udleder til Østersøen, er København topscorer med at udlede op til 5-10 gange så meget fosfor som alle andre byer rundt i den region. Måske Markager skulle prøve at gøre noget ved det, men som så mange andre er det bedre at bortlede opmærksomheden fra de ting man ikke selv magter at gøre noget ved. Han har tidligere udtalt at renseanlæggene i Kbh. ikke renser godt nok -så gør da noget ved det.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Måske fordi Lea Wermelin selv har indrømmet at 80 - 90% af forureningen af Øresund kommer fra spildevand. Hun har det åbenbart fint med at det fortsætter. København har i 2019 lukket mindst 5.2 mill. m3 urenset spildevand ud i Øresund. Det svarer til over 14.000m3 om dagen direkte ud i Øresund. De 4 mill.m3 er endda nået ind på selve renseanlæggene, men lukkes stort set direkte igennem grundet manglende kapacitet hvis det regner lidt. Og så har de, som så mange andre kommuner ikke engang indberettet fra alle deres overløbssteder, så det er meget mere. Og den kæmpe mængde er fuldt lovligt, fordi kommunen udsteder selv overløbstilladelsen til sine egne overløb og rensningsanlæg!

Når man så ser hvilke krav der stilles til spildevand i kommunerne, hører alting op. Det kan godt være vi savner målinger og sandsynlige beregninger i landbruget, men det er intet at foragte i forhold det kommunerne leverer af data. Det er rent cowboyland. De skal hvert år indberette deres data fra rensningsanlæggene og fra de ca. 20.000 overløbssteder rundt i landet til PULS databasen. Og man behøver ikke at være hverken forsker, embedsansat eller politiker for at se, at det er fuldstændig grotesk hvad der forekommer af fejlagtige tal der. Selv en 5. klasse kan se hvor mange fejl der er i disse tal.

Jeg har endda påvist alle disse fejltal fra bl.a. de 55 kommuner med de største fejl over for Miljøminister Lea Wermelin og hun har svaret: "Det er dog stadig utilfredsstillende, at der kan påvises så relativt store fejl, som Knud Jeppesens notat indikerer ". Ikke et eneste tal er tilbagevist, så når jeg påstår, at udledningen af næringsstoffer er mindst dobbelt så høj som indberettet, er det utroligt der ikke skal gøres en indsats her.

Og de store fejl er, at næsten alle kommuner har indberettet forkerte tal fra deres overløbssteder i op til fem år i træk, dvs. meget større udledninger af næringsstoffer end de oplyser. Når så der måles hvor meget N og P der udledes fra et givet vandløb hvor kommunen har overløb til samme vandløb, så tager man de målte tal og fratrækker de tal som kommunen opgiver de udleder af N og P og så påstår man at resten kommer fra landbruget. Når så kommunen udleder 2 - 3 eller 5 gange så meget som de skriver, ja så bliver landbruget andel jo så meget større og skal derved så flere efterafgrøder, lave minivådområder og ellers nedværdiges over for alle andre. DET MÅ SIMPELT HEN HØRE OP.

Det mest groteske er, at der igen stilles så store ekstra krav over for landbrugets beregnede N og P udledninger. Kravene er nu så store, at der på mange marker ikke vil kunne avles planter hverken til menneske - eller dyreføde. Og der forslag om at reducere fosforpåvirkningen fra landbruget med op til 50%. Direkte tåbeligt når nu den største fosfor påvirkning kommer fra spildevand. Efter de indberettede tal kommer 30-40 % af fosfor i vandmiljøet derfra og hvis udledningerne er dobbelt så meget som kommunerne har indberettet er det vel 60-80% der kommer fra "bygyllen".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Almindelig sund fornuft siger mig, at det var måske et godt sted at begynde der -og hvorfor tillader man stadig, at der er fosfor i husholdningernes vaskemidler, når det fisser med ud og ødelægger vandmiljøet. Fordi man er mere bange for at miste stemmer end at skade miljøet?

Jeg mener simpelt hen ikke vi kan og skal acceptere disse nye forslag og vi bør sætte hælene i en gang for alle. Find nogen der ved hvad der foregår i virkeligheden -nu har vi det sidste halve år i minkskandalen set nok til alle disse skrivebordsdiktatorers agereren rundt og lave fejl i alt der har med praktiks arbejde at gøre. Nok er mere end nok!

Og når så kravene til hvor godt renseanlæggene skal rense spildevandet altså stadig fra 1987 -de er ikke strammet i over 30 år. Galimatias. Jeg har spurgt Miljøministeren om de krav heller ikke skal strammes i de nye vandområdeplaner 2021-2027. "Nej der er ikke taget stilling på nuværende tidspunkt"- Altså INGEN stramninger her. Hallo -hvis ikke nu, så bliver det da aldrig. Andre lande har 3 gange så skrappe krav til rensning. Men ikke i Danmark -nej det går fint fra 1987 -vi strammer jo på kravene til landbruget, så må det være nok!

I øvrigt kan det egentlig også være ligegyldigt med de krav til spildevand, for som ministeren skriver: "Miljøstyrelsen har ingen muligheder for direkte at sanktionere kommunerne ved mangelfuld indberetning". Det betyder i virkeligheden, at det fuldstændig ligegyldigt hvad kommunerne indberetter, udleder og har af overløbssteder, for ministeren ser bare på og lader stå til. Der KAN ikke tildeles kommunerne spor sanktioner. Der er inden for de sidste fem år kun givet 1 bøde for en ulovlig udledning, resten er bare ligegyldige rykkerbreve mm. Hvor mange bøder er der ikke givet til landbrug og andre virksomheder for selv små fejl i papirerne uden påvirkning af miljøet?

Selv DANVA, der en sammenslutning af alle kommunernes forsyningsselskaber, har i flere omgange påpeget, at der mangler nye krav og konsekvenser. De har også givet udtryk for, at så længe kommunerne "tjener" på at lukke urenset spildevand uden om renseanlæg, ja så bliver forholdene ikke bedre. Rensningen er ikke forbedret de sidste 20 år af samme grund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så kære Miljøminister - drop nu de forskningsinstitutioner der er kommet med så mange fejl de senere år. De har jo ikke engang kunnet redegøre for baseline fra år 1900, som de har brugt indtil nu, vel fordi de fandt ud af udledningen af N var på samme niveau den gang som nu. Måske fordi det vil give dem mindre forskningsmidler, hvis målet allerede er nået? Det var det for øvrigt også i 1998, men så har man bare flyttet målstregen gang på gang siden. Ja altså ved landbruget -ikke ved spildevand.

Prøv i stedet at invitere landbruget, fiskerne og spildevandselskaberne til fælles drøftelser af hvordan vi får mest miljø for færrest penge. Lad os få lavet noget cirkulær drift af alle de næringsstoffer der går tabt. Vi har alle en masse eksperter som ved noget fra den virkelige verden. Der findes også eksperter der agerer i andre lande, hvor det går meget bedre med både miljø og samarbejde mellem "ekspert -og embedsvældet" og os der arbejder i virkelighedens verden. Og de kan bidrage med en masse viden til fælles glæde for vores miljø. Det kan da langt fra blive ringere end den måde det styres på i dag! Så hellere mødes i dag end i morgen...

Debatindlægget er alene udtryk for skribentens personlige holdninger.