Lyt til artiklen:

Tredje teleskoplæsser blev på 10. år fra samme mærke

00:00
Hastighed: ???x
02:34

I 2010 ankom den første Manitou-teleskoplæsser til Anders Andersen, som driver Stenisminde ved Tylstrup, syd for Brønderslev, i det nordjyske. Her er der 210 årskøer, hvilket betyder, at teleskoplæsseren årligt kører cirka 800 timer.

Efter seks år og cirka 4.500 timer på tælleren mente han, at det var tid til at skifte den tidligere teleskoplæsser ud, og det blev genvalg til Manitou.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MLT737-130PS+ Elite løser nu opgaverne hos Stenisminde, hvor der løses mange forskellige opgaver. Maskinen har en rækkevidde på 3,9 meter, en kapacitet på 3,7 ton og en løftehøjde på knap syv meter

rich-media-2
Med 210 årskøer og 160 hektar jord er der rigeligt med opgaver til teleskoplæsseren. Gårdens foderblander er fire meter høj, og der blandes to gange dagligt. Foto: Scantruck.

Sammenhæng mellem pris og kvalitet

- Det er mest korte ture, men der er mange af dem i løbet af en dag på bedriften. Vi blander eksempelvis foder to gange dagligt, hvor maskinen kører fra ensilagestakken og til vores stationære foderblander, der er fire meter høj. Vi muger ud og strør også dybstrøelse hver dag med hjælp fra den. Skal der flyttes en palle, bruger vi også teleskoplæsseren. Den kører frem og tilbage på gårdens areal hele tiden, så den skal bare virke 100 procent hele tiden, fortæller Anders Andersen.

Han lægger ikke skjul på, at Manitou ikke er det billigste maskinmærke, når der skal investeres. Men han ser investeringen i et langsigtet perspektiv.

- Det bliver hurtigt for dyrt at købe billigt forstået på den måde, at hvis man vælger laveste pris, vil kvaliteten typisk også være derefter. Det er min egen erfaring. Jeg betaler gerne en højere pris, hvis der er harmoni mellem prisen og kvaliteten af maskinen, og det er der med Manitou. Jeg ser generelt Scantruck som en forhandler, der leverer god kvalitet, og deres positive omdømme i branchen betyder rigtig meget for mig som kunde, siger Anders Andersen.

Det er ikke svært at fremhæve forskelle mellem den nye MLT737 og den seks år gamle maskine, som han nu har sagt farvel til, for der sker store fremskridt på området hvert år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har dog allerede hæftet sig ved flere ting.

- Hele designet af maskinen er godt og især førerhuset, som er virkelig behageligt. Nu er joysticket også monteret i førersædets armlæn, så det følger sædets bevægelser. Vi tilvalgte selv et ekstra olieudtag på armen, så vi har olie nok til halmsnitteren, og samlet set har vi fået en maskine, som passer præcis til vores behov, siger Anders Andersen.

rich-media-4
Halmsnitteren kan teleskoplæsseren også håndtere uden problemer. Foto: Scantruck