Automatisk oplæsning:

Tidligere mink-arbejdere hjælpes videre på arbejdsmarkedet

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Jobportalen jobstafet.dk gør en særlig indsats for, at de tidligere mink-arbejdere får et nyt og godt job. Specielt svineproducenter har vist stor interesse for den kvalificerede arbejdskraft.

Da minkbranchen i november blev lukket ned i Danmark, betød det, at en masse medarbejdere mistede deres job fra den ene dag til den anden.

Jobstafet.dk, der er Danmarks største formidler af jobs i landbruget, sætter nu ekstra fokus på at matche de tidligere mink-arbejdere med andre arbejdsgivere i landbruget.

Det skriver Jobstafet.dk i en pressemeddelelse.

- Vi ser det som vores helt naturlige ansvar at træde til og hjælpe landbruget i den svære situation. Vores rolle er at matche de mange dygtige medarbejdere, der gerne vil bruge deres kompetencer og erfaringer, med nye arbejdsgivere inden for landbruget, fortæller Christina Libach Bentzen, der er HR konsulent og projektleder på jobstafet.dk som er ejet af LandboUngdom.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Jobstafet.dk har oprettet en sektion på hjemmesiden, der er målrettet nye arbejdsgivere til tidligere mink-arbejdere. Samtidig kan man nu som jobsøgende i sit CV sætte flueben ved "Minkerfaring", hvilket optimerer sammenkoblingen mellem tidligere mink-arbejdere og deres kommende arbejdsgiver.

Jobstafet.dk vil desuden henvende sig til interesseorganisationer inden for minkbranchen med budskabet om at henvise tidligere minkarbejdere til platformen.

Svineproducenter får glæde af tidligere mink-arbejdere

Ifølge Danmarks Statistik var der lige under 3.000 medarbejdere i minkbranchen, der var direkte beskæftiget på minkfarmene. HR-konsulenterne på jobstafet.dk oplever, at specielt én produktionsgren inden for landbruget er interesseret i kompetencerne hos tidligere mink-arbejdere.

- Vi ser, at de tidligere minkmedarbejdere er særligt attraktive for svineproducenter - også selvom de aldrig har passet svin. Arbejdsfliden, strukturen og kompetencerne fra arbejdet på en minkfarm kan i høj grad genbruges i en svinestald, så vi opfordrer både danske og udenlandske medarbejdere til at holde modet oppe og se muligheder, siger Christina Libach Bentzen.