Lyt til artiklen:

Stor interesse for miljøvenlige stalde: Større pulje overansøgt med cirka 100 millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Interessen for tilskud til klimavenlige kvægstalde er så stor, at der, selv om puljen blev hævet fra 85 millioner kroner til 250 millioner kroner, stadig er for mange, der har søgt.

274 har ansøgt om tilskud, og puljen er blevet overansøgt med 100 millioner kroner. Der er givet tilsagn til 118 landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi kan godt mærke, at der er stor efterspørgsel fra landmændene for modernisering af stalde med grønne teknologier, der nedsætter ammoniakudledningen fra produktionen. Når vi har en overansøgning, fordeler vi tilskuddet efter hvilke projekter, der giver den største miljøgevinst pr. tilskudskrone, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen, Mads Kolte-Olsen.

Landmanden kan få 20 procent af det tilskudsberettigede beløb i tilskud og skal selv finansiere de resterende 80 procent af sit projekt. Og hver landmand kan højst få 5 millioner kroner i tilskud.