Automatisk oplæsning:

Sivertsen/Øbakke indtager Østersøens Perle

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Maskinimportøren fra Roskilde har opkøbt den 140 år gamle maskinhandler A.P. Hellisen A/S på Bornholm, hvor salget af landbrugsmaskiner fremover skal suppleres af entreprenørmaskiner.

Øbakke A/S og søsterselskabet Sivertsen A/S har oprustet mod øst, idet koncernen den 1. december overtog Maskinforretningen A. P. Hellisen A/S i Lobbæk midt på Bornholm.

Hellisen A/S kan spore historien helt tilbage til sidst i 1800-tallet, hvor virksomheden startede som smedje, der gennem årene har udviklet sig til at blive en - efter bornholmske forhold - stor maskinhandler.

Men de nye ejere har planer om at forretningen på Bornholm skal vokse yderligere, idet man vil udvide med entreprenørmaskiner.

- Sivertsen fortsætter med handel med maskiner til landbrug samt have/park-segmentet, som Helisen hidtil har haft. Men vi tager Øbakke A/S med til Bornholm og opstarter forhandling af entreprenørmaskiner, fortæller Toni Øbakke, der driver Øbakke A/S og Sivertsen A/S sammen med sin far, Hans Øbakke.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sivertsen A/S har blandt andet forhandlingen af New Holland, mens Øbakke blandt andet sælger gravemaskiner og hjullæssere af mærkerne Takeuchi og Kramer.

Øbakke A/S har hovedkontor i Roskilde samt en afdeling i Vejle.