Lyt til artiklen:

"Den er for hurtig"

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Maskinen var i første omgang tiltænkt en modelrolle, som Case Constructions jubilæumsmaskine for 50-året som producent af skridstyrede minilæssere.

Men Case SV340B med guldørnen prydet på siden var ikke kun en flot skal, men også et arbejdsdyr, der siden Bauma 2019 har ventet på en ny ejer, der kunne sætte den i sving.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Maskinen løftes ind i tanken. Privatfoto.

Maskinen blev for nylig leveret af S.D. Kjærsgaard til Tylco Biogas, hvor Maskinteknik lagde vejen forbi i november for at se nærmere på nyerhvervelsen. Dengang var maskinen stadigvæk helt ubrugt, men det har ændret sig nu.

Tylco kører lige nu service på Sønderjysk Biogas' anlæg i Bevtoft. Vi fangede medejer Jens Tilma på telefonen, men han kørte rundt i guldfuglen. På videoen herunder fra Tylco kan man se maskinen i aktion.

- Den er for hurtig, lyder det inde fra minilæsseren med et lille grin, inden han fortsætter:

- Vi havde regnet med, at vi skulle bruge to-tre dage på tømningen, men vi klarede det på otte timer.

Mere vil komme

På den tid fik Jens Tilma og Tylco Biogasservice kørt 14-1500 ton materialer ud af biogasanlægget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Jens Tilma har bygget siloer og biogasanlæg i 15 år. Nu har han sammen med makkeren også kastet sig over service af biogasanlæggene. Foto: Kim Krasuld.

Indtil videre er førsteopgaven også den eneste i bogen hos Tylco, der er en udspringer af Tylco Silomontage, som Jens Tilma og Rolf Laursen driver sammen. Men Jens Tilma har en klar forventning om, at man inden længe får flere opgaver.

- Jeg tror, vi har fat i det rigtige. Rygtet er blevet spredt i branchen, fortæller han.

Udstyret er i hvert fald på plads, og ud over hurtigheden er Jens Tilma godt tilfreds med maskinens styring, ligesom kulfiltret og den gastætte kabine fungerer, som det skal.

Videoen herunder er fra vores besøg hos Tylco i Hinnerup, hvor Jens Tilma stadigvæk var ret grøn i den nye minilæsser.

I den næste video kan man dog se, at han ikke er helt uvant i de skridstyrede.